When the world turns grey – We live life in full color

Nu er jeg kommet til mit sidste indlæg.

Nu vil jeg skrive sammenfattende hvad jeg så heldigt har oplevet

-          Være med til en introduktionsfest – en introduktion af familierne i forbindelse med bryllup.  Være med til en dåb

-          Være hjemme hos forældre til døve børn

-          Besøge Roses familie langt ude på landet

-          Fået mulighed for at møde en masse mennesker, som jeg aldrig vil glemme

-          Undervist på en skole med skønne børn – som altid vil være i mit hjerte

-          Spist en masse gode mad i nærhed af/sammen med dejlige mennesker

-          Set grøntsager og frugter jeg aldrig havde set før

-          Kørt på motorcykel uden hjelm!

-          Boet i en lille og fattig landsby fyldt af superseje mennesker

-          Set en masse smukke natur

-          Taget til zoo i et land med fritlevende vilde dyr

-          Levet uden strøm og vand mange gange og på irriterende tidspunkter gange

-          Selv vaske alt tøj, sengetøj og håndklæder i hånden J

Hvordan det er at være døv i Uganda

-          Skolen er IKKE gratis

-          MANGE døve børn i Uganda ved ikke at der er andre døve, og tror at de er de eneste døve

-          Mange døve børn kan ikke tegnsprog

-          Mange døve kender ikke deres rettigheder og deres muligheder for fremtiden

-          Mange døve er ensomme

-          Mange bliver sat til at være ”slave” hjemme hos deres familie

-          Døve bliver set som Guds straf

-          Forældrene gemmer nogen gange deres døve børn væk

-          Nogle forældre binder endda deres døve børn fast og giver dem en dårlig eller ingen mad

-          Mange forældre vil ikke betale deres døve barns skolegang – de vil hellere bruge penge på deres hørende børn

-          Mange mennesker i Uganda tror at døve er dumme og ikke kan lære noget

-          Døve bliver set som aber

-          Mange døve bliver slået eller overfaldt

-          Mange døve piger bliver misbrugt af hørende mænd – de lokker med penge.

-          Mange døve bliver sat til beskidte job for få penge – fx at grave lort op fra kloak.

-          Livet som døv i Uganda er rigtigt hårdt på næsten alle områder

Dog er skolens motto : I can do all things – og det er en rigtig god måde at opmuntre børnene til at tænke på fremtiden, og hvad de vil være. Mottoet er skrevet på bagsiden af børnenes skole t-shirt. Så børnene husker det hver dag – og det gør jeg også.

Der findes selvfølgelig nogle gode forældre, der elsker deres døve børn – men bestemt ikke alle. Én mor til et barn har gået på kursus og lært tegnsprog. Men hun er den eneste forælder jeg har mødt, der kan tegnsprog. Der findes også fædre og mødre, som interesser sig for deres børn og spørger ind til deres skolegang og hvad de kan gøre.

Hvad jeg har lært

Jeg har lært en masse ting, som er svære at skrive ned

-          Selvom folk her er fattige, er de glade, hjælpsomme, imødekommende og smiler ofte

-          At det er besværligt at være lærer i Uganda – der er fx ingen kopimaskiner, så man kan ikke lige kopiere noget. De skriver alt i hånden og flere gange

-          Døve har dårlige muligheder for at leve godt i Uganda

-          Mange mennesker – især børn går sultne i seng

-          Man hjælper hinanden meget her

-          Selvfølgelig er der mange der stjæler eller laver kriminelle ting – de gør det som regel for at overleve

-          Set hvordan ananas vokser! J

-          At tage til lægen er ikke gratis – derfor dør mange mennesker af bl.a. af malaria!

-          Piger – også døve piger – bliver altid spurgt om de ikke skal snart giftes. Mange bliver gift ret ung her, og det er sådan her. Døve piger især – fordi de ikke kan betale for at gå i skolen – så de bliver hurtigt gift med en, som så har ansvaret for økonomien og ikke forældrene. Ikke alle bliver gift godt – nogle bliver mishandlet eller tvunget til at blive hjemme hele dagen.

-          Der er så megen fattigdom her – hver dag ser man tynde voksne & børn, mennesker der ikke har et hjem, mennesker der virkeligt prøver at sælge deres grøntsager eller frugter for at overleve.

-          Personligt har jeg bl.a. lært at være tålmodig. Dem der kender mig godt, ved at jeg ikke er ret god til at vente, stå i en kø osv. Men nu er jeg blevet bedre til det.

-          Jeg har også lært at tage chancer – før var jeg nogle gange en bangebuks, men nu er jeg blevet modig i forhold til at kaste mig ud i noget jeg ikke kender til.

-          Selvom folk er meget fattige er der alligevel så meget kærlighed. Det er helt vildt! Jeg kan føle varme og kærlighed fra de mennesker jeg møder. De er så positive, selvom der er meget lort i Uganda. De kan lære os danskere meget – jeg har også lært at være positiv og prøve at tage alting med et smil. Hvad du ikke dør af, gør dig stærkere – så sandt!

-          Jeg har lært at blive meget bedre til at sætte klare grænser for hvad jeg vil og hvad jeg ikke vil – så bare vent alle sammen!

Opholdet her har givet mig et nyt syn på livet – ja det lyder som en kliche. Men det er sandt. Jeg har prøvet at leve sådan i 3½ måneder og er så imponeret over at folk kan leve og overleve sådan her. Livet i Danmark er luksus i forhold til livet her, og det må vi alle sammen huske på når vi brokker sig over små ting og bagateller.

Folk her er også ret overrasket over at der findes døve hvide mennesker! De spørger mig om jeg kan skrive, om jeg har en uddannelse osv.  

Jeg anbefaler ALLE at tage et frivilligt arbejde i 3. verdenslande  - man får mulighed for at tænke mere over sit liv, hvad man kan og hvad man ikke kan – og så er det en god fornemmelse at være med til at gøre en forskel – stor eller lille.

Siden dengang jeg var lille, har jeg altid villet redde hele verdenen – nu har jeg opdaget at man ikke kan redde hele verden – men man kan gøre en lille forskel.

Der kommer flere billeder på bloggen, når jeg kommer hjem til Danmark

Jeg vil være skolen, Joel, Rose, lærerne, børnene og andre mennesker i Uganda evigt taknemmelig – for at de har taget mig til dem, lært mig nye ting og viste mig det ”rigtige” Uganda som en turist aldrig vil opleve.

Både overskriften og den sidste sætning jeg vil skrive om lidt er fra en reklame om i tvet – som jeg elsker, fordi det beskriver Afrika så godt!

When the world worries about the future – one billion Africans are sharing a coke <3

Safarituren:

Hej alle sammen, nu kommer del 2 som handler om vores vidunderlige safaritur!

Dag 6: Så startede vores safarieventyr! Vi havde den samme chauffør Sula som dagen før, som var rigtig sød. Vi kunne først ikke komme ud af Kampala grundet af vej- og trafik problemer, men efter 1½ timer kom vi endeligt ud og kom af sted. Det var rigtigt smukt at kigge ud af bilen. Den vej vi kørte havde jeg kørt et par gange, men denne gang stoppede vi ved ”equator crossing”, hvor vi fik taget et par billeder hvor vi stod med det ene ben i nord og det andet ben i syd! Vi holdt også en pause og spiste nachos med guacemole, som smagte helt vildt godt! Så kørte vi videre – det var en meget lang tur. Om aftenen kom vi til vores logde, som hed Gorilla Resort. Vi blev varmt modtaget af medarbejderne, og vi skulle straks spise. Det var 4 retter, som bare var helt vildt gode. Det var ret mørkt, så vi anede ikke hvad der ville vente os, når vi vågnede næste morgen. Vi skulle bo i en slags telt – en helt anderledes oplevelse for os. Men det var rigtigt hyggeligt. Der ventede en behagelig overraskelse for os i vores senge – nemlig varmedunke! Der var nemlig lidt koldt der hvor vi boede. :)

Dag 7: Tidligt om morgenen vågende vi op til et flot udsigt over regnskoven, vi var også de eneste der boede på logden. Så det føltes som vi var Paller alene i regnskoven J God morgenmad, og vi fik store madpakker og stav. Så var vi KLAR! Dog var Palle nødt til at blive hjemme, da han skulle gennemføre en samtale med Syddansk Universitet (takket være vores søde tjener Fred og vores teknologi!) Vi tre blev kørt hen til stedet, hvor vi skulle få informationer og møde vores guide.

Vi skulle nemlig møde bjerggorillaer! Vi fik en rigtig sød kvindelig guide, og der blev anbefalet at vi skulle ”købe” en bærer, der kunne bære mors & fars taske og hjælpe dem med at komme op ad bjerget osv., og samtidig støttede man Gorillaerne ved at betale.  Det viste sig at være en rigtigt god ide! Vi var en gruppe på 7 personer. Vi kørte først hen til et sted, hvor vi skulle starte. Vi skulle møde en gorilla familie på 18 personer, 1 ”alfahan” silverback, 2 blackbacks, 6 damer, teenagere og nogle unger. Der var lige født en baby – en uge gammel! Vi gik og gik, det var en rigtigt hård tur og vi var alle sammen glade for at vi havde vores stave – ellers ville vi aldrig komme hjem igen! Det var rigtigt stejlt nogle gange, og der var heller ikke en sti – man skulle gå under/over træerne, der var faldet ned osv. Vi fik vide at vi skulle forvente at det kunne tage mellem 6 – 8 timer, det afhang af hvor gorillaerne var. Denne dag var vi heldige, efter ca. 3 timer kom vi til stedet hvor de var! Den første gorilla vi så var alfahannen, hvor da kæft mand. Han var STOR og vi kom faktisk ret tæt på! Der var også mødre med unger – lige ca. 1 meter væk fra os! Der var babyen, og den dag fandt guiden ud af at det var en dreng, da vi så babyens røv J Det var helt fantastisk! Vi følte os alle sammen så heldige! Vi fik ikke set alle medlemmerne af familien, men vi så mange. Og de var ret flotte og store! En af de unge damer Elisa, som var 5 år gammel, var ret nysgerrig og kom tæt på os. Vi var alle sammen rolige og brugte tid på at bare kigge og tage billederne af dem.  Guiden og vagterne ”talte” med gorillaerne gennem nogle kurrende lyde. Vi havde 4 vagter med, der kunne hjælpe hvis nu. Men de var rolige – så begyndte det regne helt vildt. Gorillaerne kunne ikke lide regnen og gik hen under nogle træer. Alfahannen passede på sin familie og holdt øjne med dem – og os. Så begyndte vi at gå hjem – og det var noget af tur! Vi gik op ad et ret stejlt bjerg, og det var svært at gå op ad, da der ikke var nogen sti! Men vi var gode til at hjælpe hinanden, og så havde vi jo bæreren – John. Han var så sej!  Det regnede bare så meget, men vi var glade for at have mødt denne vidunderlige gorilla-familie, og endda så tæt på! Vi var kede af at Palle ikke kunne dele oplevelsen med os, men han var i vores tanker hele tiden. Vi var ret smadret da vi kom tilbage, men glade og fik rigtigt god mad! Jeg er rigtigt stolt af mine forældre, som klarede den hårde tur – og ret imponeret over dem. Vores madpakker var også ret lækre, syntes vi!

Dag 8: Spiste tidligt morgenmad, og så skulle vi af sted for at besøge Ishasha, som er en del af Queen Elizabeth National Park. Gorilla Resort var et rigtigt dejligt sted med god mad, søde medarbejdere og der hvor vi spiste – der var en fantastisk udsigt! I Ishasha skulle vi se forskellige dyr, vi var spændte på hvad vi kunne se. Vi så aber, flodheste, Olive Baboon (abetype), african buffalo, topi, waterbucks, Uganda kob og bohor reedbuck. Vores chauffør var sej, og kørte en ”ulovlig” vej, hvor hvis han blev opdaget, så ville han få en stor bøde. Han ville nemlig så gerne have at vi skulle se en ”tree-climbing lions”, han havde nemlig gennemført 6 samme slags safariture som vores uden at have set en løve. Så han kørte rundt i mudder og i de høje græs. Så så vi den første elefant! Han var ret stor, og ret flot. Pludselig…. SÅ vi en hunløve oppe i et træ! Hun var så flot, og vi kom ret tæt på. Så måtte vi alle sammen klappe, for det er ikke tit at man kan se en løve og vi måtte endda køre en ulovlig vej. Vi var ret glade, og blev der længe og kigge på løven, som havde det ret varmt. Så prøvede vi at finde andre løver, men vi var glade for at bare set én, da det ikke var tit at man kunne få lov til at se en.

Så kørte vi langt, og pludselig fik vi øjne på flere elefanter langt væk og de var ret flotte. MEN længere hen på vejen så vi en lille gruppe elefanter gå over vejen! Så vi kørte tæt på og så pludselig ca. 30-40 elefanter inkl. Babyer og unger! Det var VILDT! Vores bil havde et soltag, som kunne åbnes, så vi stod op og så dem ret tæt på. De skulle også over vejen, så vi fik en flot chance til at se dem så tæt på og de var simpelthen store og flotte. Vi var helt mundlamme, for det var heller ikke tit at man kunne få lov til at se dem så tæt på og på vejen! Vi var fanme heldige!

Så kørte vi ud af parken og på en ny lodge – Enganzi Lodge, som lå ret flot. På et bjerg og med udsigten over Queen Elizabeth National Park. Vi fik vores lodge, som var et slags hus. Det var en ”luksus” i forhold til den anden lodge, vores ”huse” var ret store. Vi fik også ret skøn mad der, og så gik vi tidligt i seng og stadigvæk helt oppe at køre over de dyr vi fik set den dag.

Dag 9: Vi skulle spise morgenmad kl 6.00, ret tidligt J Vi skulle nemlig på en chimpanse – tur! Denne gang kunne Palle komme med, og det var skønt. Vi var også en gruppe på 7 personer, en kvindelig guide og 2 ”vagter”. Vi skulle gå ned i ”regnskoven”, som lå ved en flod. Denne gang var det ikke SÅ slemt, men vi skulle også kravle en gang! Det var ret varmt, men humøret var ret godt. Vi skulle møde en familie på 20 medlemmer inkl. Alfahannen. Vi gik i ca. 2 timer, før vi fik øjne på en chimpanse, som var ret høj oppe på et træ. Vi havde heldigvis vores kikkert med, og der var faktisk 2. Guiden kunne høre at de to snakkede sammen med andre chimpanser, så vi skulle gå videre. Der mødte vi ca. 3 andre chimpanser og et par unger! Det var også helt fantastisk at få lov at se dem, også selvom de var oppe i træerne, hvor de enten sad og spiste eller svingede sig rundt. Det var også svært at tage billeder, men vi fik taget et par. Vi fik vide at chimpanser altid flytter rundt, fordi bl.a. de var meget renlige og derfor vil have nyt hvilested hver dag. De minder også meget om os mennesker, faktisk ___ %. Chimpanse familien passede også på at brødre og søstre ikke parrede sig, og det var da interessant. Mødrene flytter hver dag deres rede, så de bruger en del af dagen på at bygge en rede. Det så vi også oppe i et træ, hvor en mor var i gang med at bygge en rede, og ungen sad ret langt oppe i træet og ventede. Det var helt vildt at vi fik lov til a se dem! Så gik vi opad, og blev hentet af vores chauffør. Vi skulle nemlig hurtigt hjem på lodgen og spise frokost, for vi skulle ud at sejle. Frokosten var ret god! Så begyndte vi at køre – og vi kom ind i parken igen. Der mødte vi også flere elefanter, og vi blev aldrig trætte af at se dem.

Dagens optur var, da chaufføren fik øjnene på et eller andet dyr længere hen på vejen, og vi kørte tæt på. Det var fanme en LEOPARD! OG det var MEGET MEGET sjældent at man så en leopard, og vores chauffør havde kun set en leopard tre gange i sit liv, og han var en ældre mand. Leoparden var iskold, og gloede på os. Og begyndte at gå mod bilen, så vi måtte lukke soltaget og kigge igennem vinduerne. Hold da kæft mand, den var SÅ SMUK! Den gik forbi bilen, og tilbage på vejen og sad og ”hyggede sig” lidt væk fra bilen, og vi åbnede soltaget igen og tog et par billeder. Leoparden er farligere end en løve, da den er hurtigere. Vi alle sammen inkl. Chaufføren var helt oppe at køre – vi så en leopard! Og SÅ TÆT PÅ! Vores chauffør var også ret glad og fortalte det til alle han mødte J På vejen så vi også warthog, og de så sjove ud J

Vi skulle sejle med en masse andre mennesker på en flod, og vi så flodeheste, african buffalos, elefanter, Nile Monitor Lizard (krokodilletype) og en masse flotte fugle. Vi så også en flodhest baby! J Der var masser af babyer i parken. Det var dejligt afslappende at sidde i båden og kigge på de flotte dyr. Så kørte vi hjem på lodgen, vi var også de eneste der. Men det var faktisk dejligt at ikke skulle sidde med en masse mennesker. Vi gik tidligt i seng, da vi var helt mætte af alle de oplevelser vi var så heldige at få. I løbet af natten blev de i familien, der kan høre, vækket flere gange af trommer og høj snak – det var de lokale folk, der forsøgte at jage elefanter væk – de ville spise de dyrkede grøntsager!

Dag 10: Så var den sidste dag i safarituren, og vi skulle til en anden del af parken. Vi så de samme flotte dyr, men! Vi så også to hanløver, der var faktisk 4 løver i alt. Men to af dem lå ned og sov i det høje græs. Hold da op, de var helt vildt flotte og store. Deres manker var ret flotte – vi blev på vejen sammen med 3-4 andre biler og gloede på dem. Det var svært at få taget billeder, da de lå lidt væk. Men vi havde vores kikkert, og vi kunne se dem tæt på. Wow!  Så er det på tiden at køre hjem – og det var en lang lang tur med 2 pauser (inkl. Frokost) Vi var trætte og glade, da vi kom tilbage til Kampala og skulle bo på en logde, som havde den bedste udsigt over Kampala! Maden er også ret god ;)

Vi har været SÅ heldige på vores safaritur, at vi fik lov til at møde så mange dyr og endda en leopard! Den tur vil vi alle sammen ALDRIG glemme og vi er glade for at vi kunne dele de mange oplevelser sammen. Vi er så taknemmelige. Vores chauffør er simpelthen turens helt, og ham vil vi heller ikke glemme. Han var også en god guide, der vidste en MASSE ting om dyr og omgivelserne vi var i. De to lodger var også ret dejlige, og vi kan varmt anbefale dem!

Billederne:

Da vi skulle møde gorillafamilien:

 Da vi skulle møde chimpanser! Der er også et billede af far, Sula og mig!

Desværre er der kun billeder fra det lille kamera, men bare roligt - jeg sætter flere billeder ind når jeg kommer hjem.

Love

Miss Palle + familie i Uganda!

Hej alle sammen!

Nu har vi været her i lidt over en uge (altså ikke mig J), og vi har ikke fået tid og netværk til at skrive bloggen. Nu får I del 1!

Dag 1: Familien kom sent om aftenen. Da der ikke var nogen der hentede dem, så aftalte jeg med Joel at hente dem. Det var en kæmpe glæde at se min skønne familie, og det var også gengældt! J Frøken her var lykkelig!  Vi kørte hen til hotellet, som lå lidt væk fra centrummet, men et fint hotel. Vi snakkede lidt, men vi var alle sammen ret trætte.

Dag 2: Det var dejligt for mig at kunne tage et varmt brusebad! Min søde familie havde taget en masse kufferter med for at få plads til alle de ting skolerne skulle have. Det var skønt! Jeg vil takke de folk der har sendt tøj/sko, Kirstens mand der sendte bl.a. kuglepenne og små net . Lego, der sendte EN MASSE ting til børnene. Jeg stod tidligt op for at ”ordne” og fordele alle de ting. Der er sket det, at der er nu 2 skoler – så jeg måtte dele alle ting op i 2. Joel hentede os, så kørte vi af sted! Der var dog en masse trafik, så vi måtte tage en omvej, men det var fint for familien. Så de kunne se lidt af området.

Vi tog hen til Joels skole først, og vi blev varmt modtaget af både eleverne og lærerne. Skolen er ret ny, så den ikke er helt færdig. Men børnene fik sodavand, og slik fra Danmark! Som en taxa chauffør (som hentede familien om morgenen i Danmark til lufthavnen) spontant sponserede, da han hørte hvor de skulle hen! Tak! J Børnene var glade, især da de så de ting vi slæbte med. De var så nysgerrige – og kunne næsten ikke vente! Jeg holdt en lille tale, om de ting vi havde med til børnene, så begyndte jeg at dele ud. Tøjet måtte jeg overlade til lærerne, så de kunne selv dele ud. Børnene var lykkelige! Det var rigtigt rart for os alle sammen at gøre dagen speciel for børnene og lærerne. Lærerne fik bl.a. kuglepenne og papir. Der var også spil med, som børnene glædede sig til at bruge. Især Lego var børnene vilde med – og ville have dem med hjem. Måtte dog sige at det var til skolen, og det skulle blive på skolen J Så kørte vi til Sams skole, hvor processen var den samme. Glæden var også den samme J Familien var rigtigt glade for at se hvor jeg havde arbejdet, hvem jeg arbejdede med og møde eleverne. Eleverne var også glade for at møde min familie, og gav dem alle sammen et kæmpe knus. Begge skoler fik også penge fra min mors fond, som var en stor glæde for begge skoler.

Det var hårdt at sige farvel til børnene og lærerne, men dog var tidspunktet det rigtige. Jeg ved at jeg kommer tilbage, det er jeg nødt til. Eleverne og lærerne har fået en stor plads i mit hjerte.  Vi kørte hen til min stamrestaurant, hvor vi spiste god mad og hyggede med Joel. Så kørte vi hen til hvor jeg boede i 3 måneder, og kiggede lidt. Der fik jeg et flot bevis på mit arbejde fra Joel, det blev jeg enormt glad for! Så kørte Joel os hjem på hotellet, det var også svært at sige farvel til ham. Men jeg vidste jo at vi skulle ses igen! J

Det var en god og dejlig dag for os alle sammen, det var en rigtigt god afslutning for mig. Billeder fra dagen kommer, når vi er kommet hjem – vi har ikke kabel med til det store kamera.

Dag 3 + dag 4: Vi slappede af og tog hen til centrene og osede lidt rundt – der skete ikke så meget. Men jeg nød min families selskab og fik snakket en masse om mine oplevelser og erfaringer – og det var skønt! Vi aftalte med vores rejseselskab at vi blev hentet om mandagen og fik en rundtur i Kampala. Dagen efter blev vi bare i det område hvor hotellet lå, og gik en tur omkring. Om aftenen spiste vi på en rigtigt god restaurant – en indisk! Det var anderledes for mig efter 3 måneder med mad fra Uganda J

Dag 5: Vi blev hentet af en chauffør, som var en rigtigt sød mand Sula. Han kørte så os rundt – først var vi til et mindested for martyrer. De blev henrettet/brændt levende, fordi de var kristne. Vi blev guidet af en mand, der fortalte os om stedet. Derefter kørte vi til et museum om Uganda, som var lidt kedelig (som museer i DK i gamle dage). Men vi lærte da mange nye ting om Uganda J derefter kørte vi til de 4 kongers gravsted. Der havde vi en god guide, der var rigtigt god til at forklare os ting og sager, men desværre var stedet med de 4 grave blevet brændt ned! Så kørte vi til et af de ældste universiteter i Afrika og spiste frokost der.  Så kørte vi hen til en moske, som var VILDT stor – og sponseret af Gaddafi! Mor og jeg blev klædt på af en dame – vi skulle ikke vise vores hår og vores ben. Det var en sjov oplevelse at prøve det. Så blev vi vist rundt, og den moske var ret stor. Vi var også oppe i tårnet, som havde en god udsigt over Kampala. Så kørte vi hjem og vi var enige om at det var en god dag.

Billederne:

14

Sorry folkens, ved godt at jeg ikke har været så aktiv på bloggen. Det er fordi i de sidste 2 uger har bare ædt en masse god mad, hygge sig med Rose, tage på ture omkring der hvor jeg bor osv. Det gider I da ikke høre på? J Men i denne uge er der sket en stor ting og så vil der også være billeder i dette indlæg.

Døve unge mennesker

I går (onsdag) var jeg blevet inviteret til et arrangement, som jeg ikke vidste meget om. J Rose og jeg tog af sted i klædt samme tøj. He he! Folk gloede på os, men sådan er det. Vi kom til stedet hvor vi skulle mødes med Robert, som inviterede os. Stedet viste sig at være en døveskole! Jeg var glad for at se en anden døveskole. Denne gang var det en meget større skole! Der var dog ingen børn, da det jo var skoleferie endnu. Men nogle ansatte var der. Rose kendte en ansat der, ham faldt jeg i snak med. Vi kom der tidligt, så han og jeg snakkede i 2 timer. Mens Rose farte rundt. Manden hed David, og var lærer og altmuligt mand på skolen. Han gik selv på skolen for mange år siden. Det var sjovt at snakke med ham! Han forklarede som skolen – som mange skoler i Uganda – har de haft problemer. Bl.a. med en dum rektor, der brugte pengene på egne ting. Men nu har de fået en ny, som er meget bedre. Der går ca. 200 elever! JA 200 elever! Derfor har de mange ansatte – ca. 36 lærere. Desværre er det fleste hørende lærere, som ikke er god til tegnsprog. Der er også 4 døveblinde elever. Ikke alle elever bor på skolen – nogle af dem. Så foreslog David at han kunne viste mig rundt og forklare. Det ville jeg gerne, så vi to gik rundt og han forklarede en hel ting. Viste mig sovesale, klasserum, døveblindes område, lærernes værelser, rektorens hus osv. Det var sjovt at se – mødte også en japanske ung kvinde, som arbejder frivilligt på skolen. Hun skulle blive der i 2 år – har nu været der i 1 år. Hold da op! Det var sjovt at møde hende – hun er hørende.

Så pludselig var der MANGE unge – men mest unge mænd. Var lidt forvirret, da Robert så forklarede at det var et møde om en større arrangement de skulle holde for at fejre de unge mænd og de sponserer som har hjulpet dem. Det viste sig at de unge mænd sidste år var med i Kenya hvor de vandt (fodbold)– især over Kenya. Uganda har det samme måde med Kenya, som vi danskere har med Sverige ;) Og nu har regeringen fået øjnene op for døve i Uganda, så det var et skridt for døve i Uganda. Der ville komme en vigtig mand for Uganda til arrangementet. Unge mænd var fjollede og glade, det var sjovt at møde unge mennesker. De fik sodavander og ged på pinde for at fejre det. Jeg skulle også stå op og forklarede hvem jeg var foran de mange unge mænd – uha! J Så gik vi ud i solskin og drak sodavander og spiste ged. Det var rigtigt hyggeligt, og jeg var glad på de døve unges vegne. Robert er formand for døve ungdomsforbund i Uganda, og jeg har mødt ham et par gange. SÅ skulle vi hjem – det var en lang tur hjem. 2 timer! Pga. trafikken. Så vi var hjemme sent om aftenen, smadret, men glade! J

Love

KAMELER!?

Hej alle sammen.

I denne periode sker der ikke så meget, da Joel desværre er blevet syg og må bo hos sin familie. Rose er her hos mig i stedet for og det hyggeligt!

Nu har jeg været her i 11 uger, hvor tiden dog flyver af sted! Dog har jeg oplevet et par ting her i ferien. Joel havde en hvid kvindelig ven på besøg – det var sjovt at møde hende. Hun var fra Australien og er her i Uganda på en mission i en måned. Vi viste hende skolen, og nogle af børnene kom. Det var skønt at se børnene igen! Kvinden var imponeret over at jeg som 25 år og kvinde er her alene i Uganda, og syntes at jeg var meget modig. Men det syntes jeg ikke! J

Om tirsdagen tog Rose og jeg på et endnu eventyr – et vådt et! Vi tog hen til Entebbe, turen tog ca. 1 time. Vi ville i zoo! Men da vi stod af ved vejen, hvor der var en sidegade til zoo, begyndte det at regne. Vi gik ned af sidegaden, og fik vide at det ikke var langt. Men så begyndte det at ØSE ned! Vi havde ikke regntøj med, så vi blev helt våde og så frøs vi. Da vi ankom til zoo, var der tomt! Så vi diskuterede om vi skulle derinde eller ej, det øsede bare ned. Hvis jeg var i Danmark, ville jeg blive sur og ville hjem med det samme. Men her lærte jeg at jeg skulle være tålmodig (ja, er I overrasket familie og venner? J)  Så vi ventede i en time, så stoppede regnet. Det regnede kun en smule. Så købte jeg en halstørklæde – en stor en – som jeg kunne bruge som ”jakke”, da min trøje var rigtigt våd. Rose lånte det jeg havde i tasken. Da vi gik ind i zoo, blev jeg simpelthen overrasket – vi skulle også tisse rigtigt meget – så vi nærmest løb for at komme til WC, men på vejen derhen stod der simpelthen 2 store kameler frit og spiste fra træerne. Vi måtte løbe ”under” dem  - det var da en oplevelse! Så gik vi rundt – zooen var ikke SÅ stor. Det regnede også lidt, men vi så forskellige dyr – løver, aber, giraffer, slanger osv., det var hyggeligt at gå rundt med Rose og snakke om dyrene J Aberne legede også frit rundt, så man skulle passe på sine ting. Ha ha ! Så sad vi på en cafe og drak varm kakao og noget der mindede om pandekager, men er det ikke. Men vi skulle passe på vores ting og vores drikkevarer & mad mens – for aberne løb rundt i cafen. Men tjeneren forsøgte at få dem væk  - men de blev ved med at komme tilbage!  Det var en hyggelig dag på trods af.

På vejen hjem fik jeg æren af at finde en taxabus! Jeg plejede bare at lade Rose eller Joel gøre det, men da jeg så en taxabus køre forbi trak jeg bare min hånd op for at vinke den hen til os – Rose var helt overrasket. Ha ha! På vejen hjem begyndte solen at skinne – uhm! Da taxabussen stoppede for at sætte en af, fik jeg øjne på det danske flag på en bygning! Det var underligt, for det lå langt væk fra alting, men ja. Det danske flag, blev sq glad J

Så kom vi sulten hjem, og gik straks i gang med at lave mad. Uhmm – Rose og jeg har haft mange gode madoplevelser i ferien, mens stakkels Joel lå syg ;) Vi går ture rundt og køber grøntsager, kød eller frugter. Det er dejligt at kende området hvor Joel bor lidt bedre. Vi ved nu hvor de bedste tomater er, hvor vi skal købe kød osv. J Her er man ret vilde med gris – og man laver det på en helt anden måde end i Danmark. Det smager bare så godt!  Rose laver mad, men jeg hjælper til! Med at skære grøntsager, vaske op og smager på maden :P

Billeder!

Zoo!

Kvinden fra Australien tog et billede af os

Vores ture rundt og mad! Her ser slagteren sådan ud – intet køleskab eller sådan noget. Og de har KMPE knive! J Rose havde aldrig smagt kiwi før! Men det fik hun lov til, da jeg jo havde købt kiwier. Hun syntes at det smagte interessant. Ha ha ;)

Håber at I havde en dejlig weekend.

Love 

I can see that you are rich

Hehe – I undrer sikkert over hvad jeg mener. Jo i dag tog Joel mig ud på et lille eventyr. Da jeg kom til området – kunne jeg med det samme se en stor forskel. Nemlig der hvor jeg har været i 2 måneder og det sted jeg var nu på – det område var rigere. TYDELIGT, der var flere hvide mennesker og rige sorte i store lækre biler. Vi tog hen til et center, Garden City – hvor vi tog ind i et supermarked. En kæmpe forskel mellem det supermarked i landsbyen hvor jeg bor og der hvor vi var. Det var større, havde flere forskellige ting og også fra andre lande. Så at der var vinduer og kiwier, dem måtte jeg købe. De smagte godt! Kiwier og vinduerne findes ikke i landsbyerne.

Underligt nok følte jeg ikke tilpas der, måske fordi jeg er så vant til der hvor jeg bor. Nu glor folk ikke på mig og vinker ikke. Ha ha J

 Så gik vi lidt rundt i centeret, hvor der var mange cafer fyldt med hvide mennesker. Så kørte vi videre i området, det ser så anderledes ud. Mere rent, vejene er pænere, det er pænere at se på og flere politimænd.  Så kørte vi videre, pludselig var vi ”hjemme” ;)

Vi tog hen til markedet igen, hold da kæft mand. Elsker sq det marked. Fyldt med spændende og farverige ting. Jeg fik købt flere ting denne gang, da Joel jo var med og holdt øjnene med prisen J købte tingene hos en Joel kendte. Når min skønne familie er her, så skal vi bare derhen! Denne gang skal vi sikkert betale mere, men pyt det er ikke SÅ dyrt. Det er også hyggeligt at bare gå rundt og kigge på forskellige ting – der er figurer, smykker, skåle, tøj, sko osv. Det er noget de har selv lavet – måske har nogle lavet dem og givet dem til bodene så de kan sælge dem for dem. Jeg er stadigvæk ret glad for mine smukke skåle jeg har købt langt ude i en lillebittet by. J

Billeder!

Køerne der går rundt på vejene – også på de rigtige veje! Sindssygt! J

Markedet

I denne uge har Rose været her meget, og vi har mange ting til fælles.. en af dem er – rigtigt god mad. Rose er VILDT god til at lave mad. Uhmm J Rose lavede gris – det smager bare så himmelsk at jeg måtte få hende til at lave det to gange i denne uge J Vi spiser også meget avokados, især fordi vi fik en masse fra hendes bedstemor. Mums mums! Vi drak også te, da det øsede ned og var en smule koldere end det plejede være. Det var rigtigt hyggeligt at sidde og drikke te! :D Min morgenmad – spiser yoghurt, men senere får jeg denne mad. Æg omlet med avokado og tomater. Uhmm… <3 og nogle gange får jeg brød der er kommet i æg og så kommet på panden, det smager også godt!

Håber at I alle får en dejlig weekend.

Love