torsdag den 7. juni 2012
onsdag den 6. juni 2012
When the world turns grey – We live life in full color
When the world turns grey
– We live life in full color
Nu er jeg kommet til mit sidste indlæg.
Nu vil jeg skrive sammenfattende hvad jeg så heldigt har
oplevet
-
Være med til en introduktionsfest – en
introduktion af familierne i forbindelse med bryllup. Være med til en dåb
-
Være hjemme hos forældre til døve børn
-
Besøge Roses familie langt ude på landet
-
Fået mulighed for at møde en masse mennesker,
som jeg aldrig vil glemme
-
Undervist på en skole med skønne børn – som
altid vil være i mit hjerte
-
Spist en masse gode mad i nærhed af/sammen med
dejlige mennesker
-
Set grøntsager og frugter jeg aldrig havde set
før
-
Kørt på motorcykel uden hjelm!
-
Boet i en lille og fattig landsby fyldt af
superseje mennesker
-
Set en masse smukke natur
-
Taget til zoo i et land med fritlevende vilde
dyr
-
Levet uden strøm og vand mange gange og på
irriterende tidspunkter gange
-
Selv vaske alt tøj, sengetøj og håndklæder i
hånden J
Hvordan det er at være døv i Uganda
-
Skolen er IKKE gratis
-
MANGE døve børn i Uganda ved ikke at der er
andre døve, og tror at de er de eneste døve
-
Mange døve børn kan ikke tegnsprog
-
Mange døve kender ikke deres rettigheder og
deres muligheder for fremtiden
-
Mange døve er ensomme
-
Mange bliver sat til at være ”slave” hjemme hos
deres familie
-
Døve bliver set som Guds straf
-
Forældrene gemmer nogen gange deres døve børn
væk
-
Nogle forældre binder endda deres døve børn fast
og giver dem en dårlig eller ingen mad
-
Mange forældre vil ikke betale deres døve barns
skolegang – de vil hellere bruge penge på deres hørende børn
-
Mange mennesker i Uganda tror at døve er dumme
og ikke kan lære noget
-
Døve bliver set som aber
-
Mange døve bliver slået eller overfaldt
-
Mange døve piger bliver misbrugt af hørende mænd
– de lokker med penge.
-
Mange døve bliver sat til beskidte job for få
penge – fx at grave lort op fra kloak.
-
Livet som døv i Uganda er rigtigt hårdt på
næsten alle områder
Dog
er skolens motto : I can do all things – og det er en rigtig god måde at
opmuntre børnene til at tænke på fremtiden, og hvad de vil være. Mottoet er
skrevet på bagsiden af børnenes skole t-shirt. Så børnene husker det hver dag –
og det gør jeg også.
Der
findes selvfølgelig nogle gode forældre, der elsker deres døve børn – men
bestemt ikke alle. Én mor til et barn har gået på kursus og lært tegnsprog. Men
hun er den eneste forælder jeg har mødt, der kan tegnsprog. Der findes også
fædre og mødre, som interesser sig for deres børn og spørger ind til deres
skolegang og hvad de kan gøre.
Hvad
jeg har lært
Jeg
har lært en masse ting, som er svære at skrive ned
-
Selvom folk her er fattige, er de glade,
hjælpsomme, imødekommende og smiler ofte
-
At det er besværligt at være lærer i Uganda –
der er fx ingen kopimaskiner, så man kan ikke lige kopiere noget. De skriver
alt i hånden og flere gange
-
Døve har dårlige muligheder for at leve godt i
Uganda
-
Mange mennesker – især børn går sultne i seng
-
Man hjælper hinanden meget her
-
Selvfølgelig er der mange der stjæler eller
laver kriminelle ting – de gør det som regel for at overleve
-
Set hvordan ananas vokser! J
-
At tage til lægen er ikke gratis – derfor dør
mange mennesker af bl.a. af malaria!
-
Piger – også døve piger – bliver altid spurgt om
de ikke skal snart giftes. Mange bliver gift ret ung her, og det er sådan her.
Døve piger især – fordi de ikke kan betale for at gå i skolen – så de bliver
hurtigt gift med en, som så har ansvaret for økonomien og ikke forældrene. Ikke
alle bliver gift godt – nogle bliver mishandlet eller tvunget til at blive
hjemme hele dagen.
-
Der er så megen fattigdom her – hver dag ser man
tynde voksne & børn, mennesker der ikke har et hjem, mennesker der
virkeligt prøver at sælge deres grøntsager eller frugter for at overleve.
-
Personligt har jeg bl.a. lært at være tålmodig.
Dem der kender mig godt, ved at jeg ikke er ret god til at vente, stå i en kø osv.
Men nu er jeg blevet bedre til det.
-
Jeg har også lært at tage chancer – før var jeg
nogle gange en bangebuks, men nu er jeg blevet modig i forhold til at kaste mig
ud i noget jeg ikke kender til.
-
Selvom folk er meget fattige er der alligevel så
meget kærlighed. Det er helt vildt! Jeg kan føle varme og kærlighed fra de
mennesker jeg møder. De er så positive, selvom der er meget lort i Uganda. De
kan lære os danskere meget – jeg har også lært at være positiv og prøve at tage
alting med et smil. Hvad du ikke dør af, gør dig stærkere – så sandt!
-
Jeg har lært at blive meget bedre til at sætte
klare grænser for hvad jeg vil og hvad jeg ikke vil – så bare vent alle sammen!
Opholdet
her har givet mig et nyt syn på livet – ja det lyder som en kliche. Men det er
sandt. Jeg har prøvet at leve sådan i 3½ måneder og er så imponeret over at
folk kan leve og overleve sådan her. Livet i Danmark er luksus i forhold til
livet her, og det må vi alle sammen huske på når vi brokker sig over små ting
og bagateller.
Folk
her er også ret overrasket over at der findes døve hvide mennesker! De spørger
mig om jeg kan skrive, om jeg har en uddannelse osv.
Jeg
anbefaler ALLE at tage et frivilligt arbejde i 3. verdenslande - man får mulighed for at tænke mere over sit
liv, hvad man kan og hvad man ikke kan – og så er det en god fornemmelse at
være med til at gøre en forskel – stor eller lille.
Siden
dengang jeg var lille, har jeg altid villet redde hele verdenen – nu har jeg
opdaget at man ikke kan redde hele verden – men man kan gøre en lille forskel.
Der
kommer flere billeder på bloggen, når jeg kommer hjem til Danmark
Jeg
vil være skolen, Joel, Rose, lærerne, børnene og andre mennesker i Uganda evigt
taknemmelig – for at de har taget mig til dem, lært mig nye ting og viste mig
det ”rigtige” Uganda som en turist aldrig vil opleve.
Både
overskriften og den sidste sætning jeg vil skrive om lidt er fra en reklame om i
tvet – som jeg elsker, fordi det beskriver Afrika så godt!
When the world worries
about the future – one billion Africans are sharing a coke <3
Abonner på:
Opslag (Atom)