Først vil jeg takke jer for at I vil gerne donorere tøj til Uganda! Her er adressen: Tolkeuddannelsen, Ejbyvej 35, 2740 Skovlunde att.: Nina Palle.
<3!
Besvarelse af spørgsmålene.
1. Hvor meget koster det at bygge en skole for døve i Uganda?
Joel har købt jordet, og det koster faktisk 18.000 dollars at bygge skole i Uganda! Det er mange penge, men det koster jo også at få bygget en brønd, så man kan få vand osv. Og det koster også at få maskinerne komme til det stykke jord. Og så koster det jo at købe sten osv. Til at bygge og det koster også at få folk til at gøre det.
2. Skal du bo i det hus indtil du rejser hjem igen?
Ja, jeg skal bo her i 4 måneder indtil videre ;)
3. Døve i Uganda bruger ASL sprog eller hvad?
Nej, de bruger USL. Men på nogle områder minder det vildt meget om ASL og andre ikke. Ugedage, måned osv. Er helt anderledes! Også far, mor og børn. Og andre tegn.
4. Hvor længe skal hun bo derud - for evigt? eller en periode, og så hvad med eleverne bagefter?
Juf – ja! Pandelygten er min bedste ven – også vist Joels Overvejer at overlade den til ham eller til skolen når jeg rejser hjem.
Rose vil rigtigt gerne blive på skolen for altid, hun føler sig tilpasset her og hun elsker at arbejde med døve børn. Hun mener at hun er 25 år og er født i november ;) Uhm – hvad mener du med eleverne bagefter? Altså når de er færdige med skolen? Hvis ja, så ved jeg det ikke rigtigt. Nogle bliver lærer, nogle bliver gift og få børn og andre prøver at få en videregående uddannelse. Men ved ikke om det var svaret på dit spørgsmål?
5. Er Joel og hans venner hørende?
Haha – ja det spørgsmål havde jeg da jeg rejste dernede. Joel og hans venner er hørende ;) Hans venner kan lidt tegnsprog eller stave ABC.
6. Jeg vil jo selv gerne arbejde med børn, som har det svært - så jeg vil helt bestemt følge din blog. Egentligt har jeg et spørgsmål, men aner ikke om du kan svare på det; er det kun socialrådgiver-uddannelsen som giver mulighed for at hjælpe udsatte børn og unge, eller ved du om der er andre uddannelser også?
Kristine har ret, du behøver ikke at have en uddannelse for at komme til udlandet og arbejde frivilligt. Men hvis du ønsker at arbejde i DK. Så kan du også vist bruge pædagoguddannelsen og tage overbygning på det. Men ellers er socialrådgivning en skøn uddannelse;) Den er bred, og man skal også tage overbygning. Det har jeg tænkt mig – vil rigtigt gerne arbejde med udsatte og unge børn ligesom dig.
7. Om jeg kunne se/fornemme englen?
Nej, det kunne jeg ikke. Det kunne de andre heller ikke, det er vist kun Derik der kan. (Derik er navnet på drengen :))
I er VELKOMMEN til at spørge mere - og I andre også :)
Love
fredag den 24. februar 2012
tredje del ;)
Om søndagen spurgte Joel om jeg ville med i kirken, men han kunne også mærke at jeg var for smadret. Jeg har været ude og lavet noget HELE tiden siden jeg kom hertil. Så han foreslog at jeg blev hjemme og slappe af. Det er også fint med mig. Var alene hjemme og prøvede at rydde op og gøre det mere hyggeligt for mig i værelset. Jeg er (ved det er langt ude, men :)) meget glad for mit lyserøde sovedyr jeg har med fra Danmark. Emilie foreslog det, og nu forstår jeg det godt. Nogle gange kan det være rart at man lige kan kramme sit sovedyr :)
Det øsede ned igen! Intet vand og ingen strøm, agrh. Men det går nok. Min pandelampe – I <3 you. Jeg har endnu ikke set et eneste hvidt menneske her – helt vildt mærkeligt! Der er gået en uge nu! Joel har ikke et spejl, så jeg aner faktisk ikke hvordan jeg ser ud! For jeg har et lillebittet spejl, som jeg bruger. Men ved ikke om jeg ser nogenlunde ud. Ha ha :) Joel fortalte desuden at det faktisk er kun 2 måneder siden at han havde lejet denne bolig! Han boede før på skolen og siden da et andet sted, men der blev han bestjålet flere gange. Så han valgte at få dette sted. Det er jeg glad for, for må indrømme at det er trygt at vide man er i et aflåst område. En ting jeg tænker meget over – er at folk her i Uganda er meget hjælpsomme! De vil gerne lave mad, rydde op, følge dig, hente noget eller sådan noget. Det er meget interessant at vide at selvom man er fattig og prøver at overleve, så har man overskud til at hjælpe hinanden. Det er noget at tænke over! F.eks. kom der en mand ved 21 tiden og fortalte at en gravid kvinde er meget syg og skal på hospitalet, og hun bor 85 km væk. Joel tog straks af sted sammen med Ivan. Det er noget man ikke kan sige nej til fortalte Joel. Om mandagen var det præcist en uge siden jeg forlod DK! Jeg skulle starte med at undervise børnene – men kom for sent ;) Ibra havde lånt Joels bil – så måtte vente på at han kom tilbage med bilen igen. Så tog vi af sted til skolen – og der var glade børn at se :) Men …. En lille pige, Leticia var der ikke, hun tog tilbage til sit hjem langt væk. Og det var lærerne kede af – så der var en dårlig stemning, også det at lærerne var trætte af at lave mad på skolen. De følte at der skulle være en anden der kun lavede mad – så de kunne koncentrere sig om børnene og at undervise. Men det er svært at skaffe en, også pga. økonomien. Men håber at det kan komme til ske. Jeg kan endeligt børnenes og lærernes navne! Babyclass: •Gift (Den nye pige) • Pavine • Benitor – hun er rigtigt dygtig! • Leticia • Patience • Umaru • Timothy (ham der savler meget ;)) • Same • Johanthan, ham som jeg har fortalt om. Top class: • Faisal • Isaac • George • Jackson • Saidat P1: • Moureen P3: • Devis • Mary • Bahalairne (ham der er vildt med lego) P5: • Florence P6: • Fatuma • Rehema • Derik (ham der fortalte om drømmen) Lærerne: • Samuel • Rose • Faridah • Ratifah • Agnes Kan lige fortælle at jeg i dag ved skolen, skulle skrive noget på tavlen… at der kom noget ud at hullet ved tavlen og ned i min bluse, jeg tænkte at det bare er noget papir eller sådan noget. Men da jeg rystede min bluse.. kom der… en kakerlak ud! For helvede, så blev jeg helt skræmt og ville løbe væk! Men Rose og børnene grinede, så jeg måtte bare blive stående og smile. :D Men sådan er det her, der er masser af insekter overalt! Ved min seng, toilet, osv. Nogle gange er der en edderkop på mit hoved, som Joel roligt tog og lagde den på jorden. Argh! Men det er noget jeg er nødt til at blive vant til! ;) Joel ringede så til Leticias forældre og spurgte hvorfor, men de svarede ikke. Så om tirsdagen skulle vi af sted til forældrene og prøve at overtale dem at vi kan tage hende med hjem. Vi skulle køre med bus langt langt langt væk. Vi tog hen til Kampala, hvor der er et busområde med masser af busser og MANGE mennesker! Var helt overvældet, men Joel kendte jo til det og fandt hurtigt en bus. Men vi skulle vente til at alle sæder var optaget før vi kunne køre. Det tog ca. 4 timer at komme dertil til en lillebittet by. Der tog vi hen til byens apotek, hvor pigens forældre boede. Moderen var ret sød og meget glad for datteren, hvor faderen ikke intet ville gøre med datteren pga. hun er døv. Ret trist. Spiste god mad og snakkede med folk om at jeg er hvid og DØV. Der var en der aldrig havde set en hvid der var døv. ;) Men det endte med at vi fik pigen hjem – og hun var så ked af det og græd i begyndelsen af vejen, og det gjorde ondt at høre på hende! For jeg forstod godt hvordan det føltes - kom til også savne mine søde forældre ekstra meget. Hvis hun blev hos familien, så ville hun jo aldrig lære noget og lære at udvikle sit tegnsprog. Så det var det bedste – og hun er kun 4. Men til sidst faldt hun i søvn og vi kørte stille i mørket – hold da op manden kørte meget hurtigt! ;) Men på vejen var det smukt at kigge ud – altså ikke da det blev mørkt ;) Men der var grønt overalt! Dagen efter skulle vi i skolen, og jeg skulle undervise. Folk var glade for at se Leticia, og Leticia var også glad. :) For resten nu bor Lecitia hos os – og det er hyggeligt! Selvom hun de seneste to nætter har været trist og fik lov til at sove hos mig ;) I dag er det fredag – og jeg er så smadret! Efter en uges undervisning og en tur langt væk – men jeg kan godt lide at undervise. Det er selvfølgelig svært nogle gange, for nogle lærer jo hurtigere end andre. Men må lære at give hver en det samme opmærksomhed. I dag underviste jeg topclass i mat, men det endte med at jeg var nødt til at lige tjekke om de forstod 1, 2, 3-10. For nogle af dem gættede bare ;) Men nu ser jeg på mandag, om de kan huske det. He he :) I dag tog jeg også billeder af børnene, som skal bruges til Joels hjemmeside, hvor folk kan ”vælge” et barn, som de betaler skolegang, mad osv. for. Spændende! Her er nogle billeder! Turen og byen hvor pigen boede:
Børn - nu er der kommet et par ældre børn med :)
Mor efterlyser et billede af mig, men har ingen indtil jeg så dette billede i kameraet, som Joel tog. Ved jeg er hvid, men får ingen mulighed for at tage sol og det er også ligemeget! :) Det er ikke det jeg er kommet for!
Håber at I får en dejlig weekend.
Love
Ps. I det næste indlæg er besvarelse af spørgsmålene.
Det øsede ned igen! Intet vand og ingen strøm, agrh. Men det går nok. Min pandelampe – I <3 you. Jeg har endnu ikke set et eneste hvidt menneske her – helt vildt mærkeligt! Der er gået en uge nu! Joel har ikke et spejl, så jeg aner faktisk ikke hvordan jeg ser ud! For jeg har et lillebittet spejl, som jeg bruger. Men ved ikke om jeg ser nogenlunde ud. Ha ha :) Joel fortalte desuden at det faktisk er kun 2 måneder siden at han havde lejet denne bolig! Han boede før på skolen og siden da et andet sted, men der blev han bestjålet flere gange. Så han valgte at få dette sted. Det er jeg glad for, for må indrømme at det er trygt at vide man er i et aflåst område. En ting jeg tænker meget over – er at folk her i Uganda er meget hjælpsomme! De vil gerne lave mad, rydde op, følge dig, hente noget eller sådan noget. Det er meget interessant at vide at selvom man er fattig og prøver at overleve, så har man overskud til at hjælpe hinanden. Det er noget at tænke over! F.eks. kom der en mand ved 21 tiden og fortalte at en gravid kvinde er meget syg og skal på hospitalet, og hun bor 85 km væk. Joel tog straks af sted sammen med Ivan. Det er noget man ikke kan sige nej til fortalte Joel. Om mandagen var det præcist en uge siden jeg forlod DK! Jeg skulle starte med at undervise børnene – men kom for sent ;) Ibra havde lånt Joels bil – så måtte vente på at han kom tilbage med bilen igen. Så tog vi af sted til skolen – og der var glade børn at se :) Men …. En lille pige, Leticia var der ikke, hun tog tilbage til sit hjem langt væk. Og det var lærerne kede af – så der var en dårlig stemning, også det at lærerne var trætte af at lave mad på skolen. De følte at der skulle være en anden der kun lavede mad – så de kunne koncentrere sig om børnene og at undervise. Men det er svært at skaffe en, også pga. økonomien. Men håber at det kan komme til ske. Jeg kan endeligt børnenes og lærernes navne! Babyclass: •Gift (Den nye pige) • Pavine • Benitor – hun er rigtigt dygtig! • Leticia • Patience • Umaru • Timothy (ham der savler meget ;)) • Same • Johanthan, ham som jeg har fortalt om. Top class: • Faisal • Isaac • George • Jackson • Saidat P1: • Moureen P3: • Devis • Mary • Bahalairne (ham der er vildt med lego) P5: • Florence P6: • Fatuma • Rehema • Derik (ham der fortalte om drømmen) Lærerne: • Samuel • Rose • Faridah • Ratifah • Agnes Kan lige fortælle at jeg i dag ved skolen, skulle skrive noget på tavlen… at der kom noget ud at hullet ved tavlen og ned i min bluse, jeg tænkte at det bare er noget papir eller sådan noget. Men da jeg rystede min bluse.. kom der… en kakerlak ud! For helvede, så blev jeg helt skræmt og ville løbe væk! Men Rose og børnene grinede, så jeg måtte bare blive stående og smile. :D Men sådan er det her, der er masser af insekter overalt! Ved min seng, toilet, osv. Nogle gange er der en edderkop på mit hoved, som Joel roligt tog og lagde den på jorden. Argh! Men det er noget jeg er nødt til at blive vant til! ;) Joel ringede så til Leticias forældre og spurgte hvorfor, men de svarede ikke. Så om tirsdagen skulle vi af sted til forældrene og prøve at overtale dem at vi kan tage hende med hjem. Vi skulle køre med bus langt langt langt væk. Vi tog hen til Kampala, hvor der er et busområde med masser af busser og MANGE mennesker! Var helt overvældet, men Joel kendte jo til det og fandt hurtigt en bus. Men vi skulle vente til at alle sæder var optaget før vi kunne køre. Det tog ca. 4 timer at komme dertil til en lillebittet by. Der tog vi hen til byens apotek, hvor pigens forældre boede. Moderen var ret sød og meget glad for datteren, hvor faderen ikke intet ville gøre med datteren pga. hun er døv. Ret trist. Spiste god mad og snakkede med folk om at jeg er hvid og DØV. Der var en der aldrig havde set en hvid der var døv. ;) Men det endte med at vi fik pigen hjem – og hun var så ked af det og græd i begyndelsen af vejen, og det gjorde ondt at høre på hende! For jeg forstod godt hvordan det føltes - kom til også savne mine søde forældre ekstra meget. Hvis hun blev hos familien, så ville hun jo aldrig lære noget og lære at udvikle sit tegnsprog. Så det var det bedste – og hun er kun 4. Men til sidst faldt hun i søvn og vi kørte stille i mørket – hold da op manden kørte meget hurtigt! ;) Men på vejen var det smukt at kigge ud – altså ikke da det blev mørkt ;) Men der var grønt overalt! Dagen efter skulle vi i skolen, og jeg skulle undervise. Folk var glade for at se Leticia, og Leticia var også glad. :) For resten nu bor Lecitia hos os – og det er hyggeligt! Selvom hun de seneste to nætter har været trist og fik lov til at sove hos mig ;) I dag er det fredag – og jeg er så smadret! Efter en uges undervisning og en tur langt væk – men jeg kan godt lide at undervise. Det er selvfølgelig svært nogle gange, for nogle lærer jo hurtigere end andre. Men må lære at give hver en det samme opmærksomhed. I dag underviste jeg topclass i mat, men det endte med at jeg var nødt til at lige tjekke om de forstod 1, 2, 3-10. For nogle af dem gættede bare ;) Men nu ser jeg på mandag, om de kan huske det. He he :) I dag tog jeg også billeder af børnene, som skal bruges til Joels hjemmeside, hvor folk kan ”vælge” et barn, som de betaler skolegang, mad osv. for. Spændende! Her er nogle billeder! Turen og byen hvor pigen boede:
Børn - nu er der kommet et par ældre børn med :)
Mor efterlyser et billede af mig, men har ingen indtil jeg så dette billede i kameraet, som Joel tog. Ved jeg er hvid, men får ingen mulighed for at tage sol og det er også ligemeget! :) Det er ikke det jeg er kommet for!
Håber at I får en dejlig weekend.
Love
Ps. I det næste indlæg er besvarelse af spørgsmålene.
mandag den 20. februar 2012
Indsamling!
Kære I søde mennesker!
Hvis I eller I kender en, der har sko eller tøj liggende som du eller de ALDRIG bruger - Smid dem i en pose! Jeg skal lige finde ud af hvor I kan aflevere dem til - måske hos min mors arbejde. Hvor hun sender pakken ned til Uganda.
Nu har jeg været her i en uge, og jeg kan se at mange af børnene har sko i meget dårlig stand og også deres tøj. De har måske kun et par tøj.
Børnene er mellem 3 år til 15 år. pigerne på 15 år har samme størrelse som mig, sådan ca. M størrelse. kunne være så fedt hvis I afleverer tøj eller sko til børnene - så gør I noget godt for børnene :) Kan ikke holde ud at se børnene løbende i dårlige sko.
<3 til jer der gør det!!
I løbet af ugen kommer der et indlæg om hvad der er sket indtil - og der er ikke så godt idag. Men mere om det senere og så vil jeg også besvare spørgsmål.
Tak til dem der har kommenteret mine indlæg og stillet spørgsmål <3!
Love
Hvis I eller I kender en, der har sko eller tøj liggende som du eller de ALDRIG bruger - Smid dem i en pose! Jeg skal lige finde ud af hvor I kan aflevere dem til - måske hos min mors arbejde. Hvor hun sender pakken ned til Uganda.
Nu har jeg været her i en uge, og jeg kan se at mange af børnene har sko i meget dårlig stand og også deres tøj. De har måske kun et par tøj.
Børnene er mellem 3 år til 15 år. pigerne på 15 år har samme størrelse som mig, sådan ca. M størrelse. kunne være så fedt hvis I afleverer tøj eller sko til børnene - så gør I noget godt for børnene :) Kan ikke holde ud at se børnene løbende i dårlige sko.
<3 til jer der gør det!!
I løbet af ugen kommer der et indlæg om hvad der er sket indtil - og der er ikke så godt idag. Men mere om det senere og så vil jeg også besvare spørgsmål.
Tak til dem der har kommenteret mine indlæg og stillet spørgsmål <3!
Love
lørdag den 18. februar 2012
Billeder!
Husk at læse det nye indlæg før dette først, så forstår I billederne bedre :)
Joels hus ser sådan ud - har nu prøvet at gøre det hyggeligere.
De smukke børn med deres lego! :)
Flere børn :)
Vores tur til det stykke jord, som Joel har købt og dette mystiske frugt :)
Joels hus ser sådan ud - har nu prøvet at gøre det hyggeligere.
De smukke børn med deres lego! :)
Flere børn :)
Vores tur til det stykke jord, som Joel har købt og dette mystiske frugt :)
Andet del
Hej alle sammen!
I dag har jeg igen været på skolen sammen med Rose. Rose og jeg skal undervise de yngste børn sammen, og de er delt op i to klasser. Den ene er baby class hvor der er 4 yndelige små piger på ca. 3-4 år og så 4 drenge – to af drengene er de specielle drenge som jeg har skrevet om. Den anden klasse er top class (don´t ask why) hvor der er 4 sjove drenge på ca. 6-7 år og en pige, som har specielle behov og hun er faktisk ca. 15 år. Det kan være svært at undervise på forskellige niveauer, nogle forstår det og andre ikke. Nogle gange underviser vi KUN top class, så kan baby class komme til at kede sig. En af de små piger er ret ny, hun kom dagen før og hedder Gift – en MEGET sød pige. Men hun var bange og ked af det, selvfølgelig. Hun er døv og kan ikke tegnsprog. Hun havde heller ikke set en hvid før, så det må være noget af en omvæltning for hende. Men hun får lov til at gå lidt rundt og se hvad skolen er for noget. I dag var jeg sammen med hende, og det går lidt bedre. Men hun kan ikke rigtigt forstå hvorfor hun skal sidde og tegne noget. Men det går fremad, nu ved hun at vi alle sammen er døve og bruger tegnsprog. Men det er stort for mig at se en sådan lille pige gennemgå dette alene, også selvom hun er blandt døve. Men det har hun ikke prøvet før, og jeg ved ikke om hun forstår at hun også er døv. På skolen bruger jeg også meget af tiden på at hyggekramme børnene, når de kommer og spørger om de må putte ind til mig eller vil de gerne bare have at jeg holder dem i hånden. Hyggeligt!
I går glemte jeg at fortælle at Rose og jeg skulle ud og købe noget, og det var første gang for mig at gå rundt uden at være i bil eller i selskab med Joel. Da vi gik, var der mange mænd der råbte og gloede. Men Rose var sej og gik bare videre hånd i hånd med mig. Joel fortalte dog at hun blev engang overfaldet så slemt at hun lå på hospitalet i 2 uger, men alligevel smiler hun og siger ”I´m happy”. Her spørger man HELE tiden ”How are you?” – ”are you happy?”. Rose blev overfaldt af én grund…. Fordi hun er døv! Sådan sker her I Uganda – man synes at tegnsprog er abesprog og at døve er fools. Sørgeligt.
Men det hele er stadigvæk helt overvældet for mig og det er hårdt nogle gange, men jeg må prøve det og tænke på at det skal nok gå. Hver dag får jeg nye oplevelser og nye informationer, som nogle gange kan være hårde at høre. F.eks. fortalte Joel at ikke alle døve børn har et navn, for man mener ikke at et døvt barn har værd nok til at få et navn! Det er skræmmende at tænke på! Derfor har Joel givet nogle af børnene navne – f.eks. drengen der blev bundet, han fik Jonathan som navn.
Mad her er – altså om morgenen spiser jeg bare yoghurt, selvom Joel vil have jeg skal spise mere ;) Frokost spiser jeg på skolen sammen med børnene, og maden er ikke SÅ god men okay og mætter meget, og det er jo det vigtigste. Børnene får ikke kød, men kun grøntsager og ris. Om aftenen er det forskelligt, nogle gange laver Joel mad, andre gange laver hans venner mad og jeg kan ikke finde ud af det. Ikke godt :) Joel har ikke en komfur, men bare blus hvad det nu hedder? Det man bruger til camping. Vi spiser meget æg her, og det er okay - men dog er æggene ret lyse! Interessant – altså blommerne.
Jeg mødte også en ny mandlig lærer, som nogle gange kommer og underviser på skolen. Han er SKIDE god til tegnsprog, blev helt forbavset. Han er bedre end Joel :O Hans forældre er døve, og han har undervist hørende i tegnsprog og endda undervise folk til at blive tegnsprogtolke, hvor sejt er det lige? Han var rigtigt sød og snakkede en hel med mig. Læreren hedder Samuel, og han underviser kun de større børn.
Børnene virker også glade for ham. En ting jeg ikke helt er vant til er, at børnene og Rose og andre kvindelige lærer går ned på knæ og tager fx Samuel eller Joel i hånd. For at vise respekt og taknemmelighed. Nogle af børnene gjorde det mod mig, og jeg er ikke vant til det. Så jeg anede ikke hvad jeg skulle ellers gøre ud over at smile og sige op med dig ;)
Forleden hvor jeg blev længe på skolen, ville en af de ældre drenge have lidt af min tid. Så vi satte os sammen, og så begyndte han at fortælle at han hver nat bliver hentet af Jesus op til himlen. Han forklarede hvordan himlen så ud med porten osv. Og hvordan Jesus så ud. Så sagde han at han til daglig snakker med en engel! Som faktisk stod foran mig lige nu, jeg blev helt…. Hvad?! Og han fortalte at englen havde set mig før. Og så begyndte han at snakke med englen – altså ud af luften og hans øjne bevægede sig som om han snakker med en. Jeg var helt… jeg anede ikke hvad jeg skulle svare til det, så sagde bare wow! Han smilede. Han fortalte at Jesus om natten fortæller ham forskellige ting fra biblen eller noget andre ting, som faktisk sker ifølge en lærer. Uhm, tænkte jeg. Men her tror man meget på Gud, og det respekterer jeg. Men det var en meget interessant oplevelse at snakke med drengen.
Mit skema vil i fremover se sådan ud:
Mandag – fredag: undervise de yngste børn til kl. ca. 12.30, hvor de får frokost og så er der legetid. Hvorimod de ældre børn har undervisning til kl. 17.00
Lørdag: slappe af og vaskedag for skolen, og for mig ved jeg det endnu ikke :D
Søndag: Kirke eller slappe af hjemme og tænke på Gud, som Rose og Joel fortæller.
Jeg ser virkelig frem til at få en rutine ind det her, for kan mærke at jeg har brug for at vide hvad jeg skal lave ;) Nu er det sådan… at vi vågner og snakker om hvad vi skal, så det bliver godt at vide hvad jeg skal, hvornår osv.
I dag – lørdag – vågnede jeg op til et tomt hus!? Joel var ude og ordne noget. Er ikke vant til at folk ikke gir besked eller komme MANGE timer for sent ;) Men Joel fortalte forleden at han havde købt et stykke jord, hvor han så vil bygge skoler og bolig til lærerne og børnene. Altså kun til døve børn. Han har lige købt jorden efter at have sparet op i 4 år sammen. Og det ville jeg gerne se! Så han og hans 4 venner og mig ud på en times køretur, og her kører man… vanvittigt! Men er ved at vænne til mig til det, men dog ikke. Vi ankom til stedet, og stedet ser helt uberørt ud. Dvs. der er høje græs, træer osv. Overalt. Han ville gerne vise hvor stort det var. Så fik jeg mine gummistøvler på (Tak Emilie!), og gik sammen med herrerne opad en bakke/bjergagtigt. Det var faktisk en hård tur, især fordi det var så varmt. Men det var hyggeligt at gå op, for mændene sang sammen og vi gik roligt og rytmisk opad. Så nåede vi det ”linje” der beskriver hvor stort område er. Hold da op….det var smukt! Vi stod alle sammen og kiggede ud på de smukke grønne områder. Joel fortalte dog at han ikke har penge nu til at få skolen bygget – han vil starte med én skole og en bolig, og forhåbentligt vokser det til flere skoler og boliger. Så gik vi ned igen, hvor nogle små drenge gav en bestemt frugt, som jeg aldrig har set før, som de har hentet ned fra træerne. Så vi sad sammen og spiste det. Det smagte interessant, havde aldrig spist det før. Herrerne havde det rigtigt sjovt og grinede hele tiden, og jeg sad bare og vinkede til de små søde børn. :)
Joel har altid besøgt af en ven eller flere venner – to venner af hans jeg ser ofte er Ibra og Ivan. De er ret gode til at lave mad :) Og de kan LIDT tegnsprog, og de hjælper Joel med forskellige ting mht. skolen. Så de kommer her og snakker, lave mad eller ordne ændringer for Joel.
Nu er vi hjemme igen, og der er intet strøm og vand! Pga. en stor storm! Strøm er jeg dog vant til, men der plejede at være vand. Uhauha :) I hygger jer sikkert i trygge Danmark! Men heldigvis har jeg min smarte pandelampe (tak igen Emilie :))
I MÅ meget gerne give lyd fra jer, kunne være awesome – også hvis I har spørgsmål!
Love
I dag har jeg igen været på skolen sammen med Rose. Rose og jeg skal undervise de yngste børn sammen, og de er delt op i to klasser. Den ene er baby class hvor der er 4 yndelige små piger på ca. 3-4 år og så 4 drenge – to af drengene er de specielle drenge som jeg har skrevet om. Den anden klasse er top class (don´t ask why) hvor der er 4 sjove drenge på ca. 6-7 år og en pige, som har specielle behov og hun er faktisk ca. 15 år. Det kan være svært at undervise på forskellige niveauer, nogle forstår det og andre ikke. Nogle gange underviser vi KUN top class, så kan baby class komme til at kede sig. En af de små piger er ret ny, hun kom dagen før og hedder Gift – en MEGET sød pige. Men hun var bange og ked af det, selvfølgelig. Hun er døv og kan ikke tegnsprog. Hun havde heller ikke set en hvid før, så det må være noget af en omvæltning for hende. Men hun får lov til at gå lidt rundt og se hvad skolen er for noget. I dag var jeg sammen med hende, og det går lidt bedre. Men hun kan ikke rigtigt forstå hvorfor hun skal sidde og tegne noget. Men det går fremad, nu ved hun at vi alle sammen er døve og bruger tegnsprog. Men det er stort for mig at se en sådan lille pige gennemgå dette alene, også selvom hun er blandt døve. Men det har hun ikke prøvet før, og jeg ved ikke om hun forstår at hun også er døv. På skolen bruger jeg også meget af tiden på at hyggekramme børnene, når de kommer og spørger om de må putte ind til mig eller vil de gerne bare have at jeg holder dem i hånden. Hyggeligt!
I går glemte jeg at fortælle at Rose og jeg skulle ud og købe noget, og det var første gang for mig at gå rundt uden at være i bil eller i selskab med Joel. Da vi gik, var der mange mænd der råbte og gloede. Men Rose var sej og gik bare videre hånd i hånd med mig. Joel fortalte dog at hun blev engang overfaldet så slemt at hun lå på hospitalet i 2 uger, men alligevel smiler hun og siger ”I´m happy”. Her spørger man HELE tiden ”How are you?” – ”are you happy?”. Rose blev overfaldt af én grund…. Fordi hun er døv! Sådan sker her I Uganda – man synes at tegnsprog er abesprog og at døve er fools. Sørgeligt.
Men det hele er stadigvæk helt overvældet for mig og det er hårdt nogle gange, men jeg må prøve det og tænke på at det skal nok gå. Hver dag får jeg nye oplevelser og nye informationer, som nogle gange kan være hårde at høre. F.eks. fortalte Joel at ikke alle døve børn har et navn, for man mener ikke at et døvt barn har værd nok til at få et navn! Det er skræmmende at tænke på! Derfor har Joel givet nogle af børnene navne – f.eks. drengen der blev bundet, han fik Jonathan som navn.
Mad her er – altså om morgenen spiser jeg bare yoghurt, selvom Joel vil have jeg skal spise mere ;) Frokost spiser jeg på skolen sammen med børnene, og maden er ikke SÅ god men okay og mætter meget, og det er jo det vigtigste. Børnene får ikke kød, men kun grøntsager og ris. Om aftenen er det forskelligt, nogle gange laver Joel mad, andre gange laver hans venner mad og jeg kan ikke finde ud af det. Ikke godt :) Joel har ikke en komfur, men bare blus hvad det nu hedder? Det man bruger til camping. Vi spiser meget æg her, og det er okay - men dog er æggene ret lyse! Interessant – altså blommerne.
Jeg mødte også en ny mandlig lærer, som nogle gange kommer og underviser på skolen. Han er SKIDE god til tegnsprog, blev helt forbavset. Han er bedre end Joel :O Hans forældre er døve, og han har undervist hørende i tegnsprog og endda undervise folk til at blive tegnsprogtolke, hvor sejt er det lige? Han var rigtigt sød og snakkede en hel med mig. Læreren hedder Samuel, og han underviser kun de større børn.
Børnene virker også glade for ham. En ting jeg ikke helt er vant til er, at børnene og Rose og andre kvindelige lærer går ned på knæ og tager fx Samuel eller Joel i hånd. For at vise respekt og taknemmelighed. Nogle af børnene gjorde det mod mig, og jeg er ikke vant til det. Så jeg anede ikke hvad jeg skulle ellers gøre ud over at smile og sige op med dig ;)
Forleden hvor jeg blev længe på skolen, ville en af de ældre drenge have lidt af min tid. Så vi satte os sammen, og så begyndte han at fortælle at han hver nat bliver hentet af Jesus op til himlen. Han forklarede hvordan himlen så ud med porten osv. Og hvordan Jesus så ud. Så sagde han at han til daglig snakker med en engel! Som faktisk stod foran mig lige nu, jeg blev helt…. Hvad?! Og han fortalte at englen havde set mig før. Og så begyndte han at snakke med englen – altså ud af luften og hans øjne bevægede sig som om han snakker med en. Jeg var helt… jeg anede ikke hvad jeg skulle svare til det, så sagde bare wow! Han smilede. Han fortalte at Jesus om natten fortæller ham forskellige ting fra biblen eller noget andre ting, som faktisk sker ifølge en lærer. Uhm, tænkte jeg. Men her tror man meget på Gud, og det respekterer jeg. Men det var en meget interessant oplevelse at snakke med drengen.
Mit skema vil i fremover se sådan ud:
Mandag – fredag: undervise de yngste børn til kl. ca. 12.30, hvor de får frokost og så er der legetid. Hvorimod de ældre børn har undervisning til kl. 17.00
Lørdag: slappe af og vaskedag for skolen, og for mig ved jeg det endnu ikke :D
Søndag: Kirke eller slappe af hjemme og tænke på Gud, som Rose og Joel fortæller.
Jeg ser virkelig frem til at få en rutine ind det her, for kan mærke at jeg har brug for at vide hvad jeg skal lave ;) Nu er det sådan… at vi vågner og snakker om hvad vi skal, så det bliver godt at vide hvad jeg skal, hvornår osv.
I dag – lørdag – vågnede jeg op til et tomt hus!? Joel var ude og ordne noget. Er ikke vant til at folk ikke gir besked eller komme MANGE timer for sent ;) Men Joel fortalte forleden at han havde købt et stykke jord, hvor han så vil bygge skoler og bolig til lærerne og børnene. Altså kun til døve børn. Han har lige købt jorden efter at have sparet op i 4 år sammen. Og det ville jeg gerne se! Så han og hans 4 venner og mig ud på en times køretur, og her kører man… vanvittigt! Men er ved at vænne til mig til det, men dog ikke. Vi ankom til stedet, og stedet ser helt uberørt ud. Dvs. der er høje græs, træer osv. Overalt. Han ville gerne vise hvor stort det var. Så fik jeg mine gummistøvler på (Tak Emilie!), og gik sammen med herrerne opad en bakke/bjergagtigt. Det var faktisk en hård tur, især fordi det var så varmt. Men det var hyggeligt at gå op, for mændene sang sammen og vi gik roligt og rytmisk opad. Så nåede vi det ”linje” der beskriver hvor stort område er. Hold da op….det var smukt! Vi stod alle sammen og kiggede ud på de smukke grønne områder. Joel fortalte dog at han ikke har penge nu til at få skolen bygget – han vil starte med én skole og en bolig, og forhåbentligt vokser det til flere skoler og boliger. Så gik vi ned igen, hvor nogle små drenge gav en bestemt frugt, som jeg aldrig har set før, som de har hentet ned fra træerne. Så vi sad sammen og spiste det. Det smagte interessant, havde aldrig spist det før. Herrerne havde det rigtigt sjovt og grinede hele tiden, og jeg sad bare og vinkede til de små søde børn. :)
Joel har altid besøgt af en ven eller flere venner – to venner af hans jeg ser ofte er Ibra og Ivan. De er ret gode til at lave mad :) Og de kan LIDT tegnsprog, og de hjælper Joel med forskellige ting mht. skolen. Så de kommer her og snakker, lave mad eller ordne ændringer for Joel.
Nu er vi hjemme igen, og der er intet strøm og vand! Pga. en stor storm! Strøm er jeg dog vant til, men der plejede at være vand. Uhauha :) I hygger jer sikkert i trygge Danmark! Men heldigvis har jeg min smarte pandelampe (tak igen Emilie :))
I MÅ meget gerne give lyd fra jer, kunne være awesome – også hvis I har spørgsmål!
Love
torsdag den 16. februar 2012
De første dage
Hej alle sammen!
Nu har jeg været her i 4 dage, og der er sket så mange ting og jeg har fået så mange oplysninger – men begynder med at fortælle lidt om min flytur, ankomsten til Uganda, bolig osv.
Flyturen har været ret god, især maden på flyet var bare mums! Og dem der arbejder på flyet var mægtigt søde og gode til at hjælpe mig. Turen fra Amsterdam til Uganda var skønt – fordi jeg havde to pladser helt for mig selv! Så kunne sove rimeligt godt i et par timer. Så var det på tiden at vi landede – var meget nervøs. Det er et land jeg aldrig havde besøgt og jeg blev hentet af en som jeg aldrig havde set i real. Hvad fanden havde jeg dog gang i. Og får jeg mine tasker og visum? Men det gik fint med at få visum, også med at få mine tasker. Så tog jeg mig sammen og gik ud – der var masser af mennesker! Jeg gik bare rundt, og heldigvis stod Joel der med et papir med mit navn og hans navn. Han havde et par venner med. Det første jeg tænkte – Joel var lille! Vi kørte i mørket, hold da op hvor var det mørkt! Vi kørte igennem Kampala, videre til et slumområde. Svært at se i mørket, men så satte Joel hans venner af og kørte til en sidegade – hvor vejen var MEGA dårlig og kørte i ca 5 min, hvor vi så ankom til et område, hvor der var aflåst. Da vi kom derinde med bilen, var der ”rækkehuse”agtigt område, men meget mindre. Hans ”hus” bestod af en stue, et soveværelse og en udendørs køkken. Jeg fik hans soveværelse, og det har jeg dårligt samvittighed over! Toilettet er i mit værelse – og det toilet er….et hul i gulvet! Jeg var så træt og smadret, så sov med det samme.
Næste morgen så alting anderledes ud! Jeg fik lov til at sove længe fordi jeg havde en lang flytur. Solen var stærkt, og det var så varmt! Men Joel er god til at påminde mig hele tiden om at jeg altid skal have en vandflaske i min hånd. Han og hans venner sørger altid for at jeg står i skyggen Så skulle vi ordne praktiske ting mht. den danske ambassade. Vi kørte dog først hen til skolen og på vejen derhen opdagede jeg at vi rent faktisk bor i et slumområde, hold da op hvor er der mange primitive huse og markeder. Jeg blev helt overvældet over at se det. Mange mennesker glor også på mig som om jeg er et spøgelse – endda med munden åbnet. Joel fortalte at mange har aldrig set et hvidt menneske før. Det er da helt vildt!
Så ankom vi til skolen – altså. Der er tre ”huse”, et hus er til køkkenet og skoleværelse, det andet hus har vi kun et værelse – som er skolens kontor, hvor de to andre værelser lejes af andre mennesker og det tredje hus har vi to værelser som er til børnene og 2 af lærerne. To andre værelser lejes også af andre mennesker. Ikke alle børnene bor på skolen, da nogle af dem tager hjem til deres forældre. Har ikke antallet på hvor mange børn – men ca. 20 børn. Det afhænger af deres forældre.
Da børnene så mig, så kom de løbende ud. Det var helt vildt hvor glad de blev for at se mig! Og ville så gerne krammes og holde i hånden. Det gør de stadigvæk når jeg kommer. Joel fortalte en masse ting om det at være døv i Uganda. Det er så sørgeligt, døve har en meget lav status her i Uganda. Mange af børnene bliver gemt væk i forældrenes hus. De mener at få et døvt barn er Guds straf. Joel forsøger at samle mange døve børn, men han har ikke længere råd til at have flere børn gratis. Derfor er det vigtigt at forældrene betaler. Men desværre har mange forældre ikke råd eller vil ikke betale.
Børnene på skolen ser så glade ud og smiler bredt. Der er to drenge, der ikke er normalt. Den ene er hørende, men taler ikke og savler meget. Men han er glad! Den anden.. Joel fortalte at han havde hørt rygter om en dreng langt væk som ikke havde det godt. Så han valgte at tage hen til drengens hjem og fandt ham bundet til et træ bag hans forældres hus - hvor hans fødder og hans hænder også var bundet! Han havde aldrig været i bad og fik nogle gange ikke mad. Der blev jeg helt…. Hvad er det for noget! Men sådan er det desværre i Uganda – det er sørgeligt. Men Joel valgte at anmelde forældrene og tog drengen med sig. Han kan ikke gå normalt, han kan ikke tegnsprog – men han er glad og får lov til at gå frit rundt og spiser. Sådanne historier sker desværre for flere. Mange døve børn bliver ikke elsket af forældrene og bliver gemt væk. Eller nogle af børnene er blevet smidt ud af hjemmet.
Jeg havde gaver med til børnene, som de blev meget glade for. Lærerne fik dog papir og farvetusser, som de så kan bruge til undervisningen. Børnene fik lego og balloner – de blev helt vilde med lego
Joel og jeg tog hen til den danske ambassade, hvor vi fik vide at vi skulle bare gøre det online ;) Men pyt, så tog vi på en restaurant, hvor jeg fik for første gang ugandask mad, som smagte interessant ;) Fisk, bananagtigt mos og ris, som smagte udmærket.
Så tog vi hjem igen, hvor jeg bare slappede af og jeg var stadigvæk rundt på gulvet over den helt anden verden. INGEN af mine forventninger blev opfyldt, det er helt vildt! Der er meget meget fattigdom omkring mig, og det kan være hårdt at se på.
I går tog vi tilbage til skolen, hvor en dreng der blev MEST glad for legoen, havde bygget noget og viste den stolt frem til mig. Jeg tog billeder – for det skete igen i dag med samme dreng og flere af børnene. Det er hyggeligt at sidde på gulvet med dem og lege med lego, spil osv..
Vi tog hen til kampala – hold da helt ferie. Det er MASSER af mennesker – ALT FOR MANGE! Svært at gå igennem, men heldigvis havde jeg Joel! Vi vekslede mine dollars om til Ugandas penge. Og jeg fik en mobil, så jeg kan have kontakt med andre døve og Joel!
I dag skulle Joel ordne noget med hans onkel, så jeg blev sat af hos skolen. Rose skulle passe på mig – som Joel sagde. Jeg var nervøs, men det gik fint. Joel kom også 4 timer for sent – så det endte med at jeg blev der 8 timer. Jeg fandt ud af at jeg sammen med Rose skal undervise de yngste børn, som er ret cute! Børnene – alle børn – er samlet i ét værelse. Lidt besværligt nogle gange! Jeg skal starte i næste uge, spændende! Ikke alle børn kan tegnsprog, så det bliver noget af en udfordring for mig. Men glæder mig til at komme i en rutine. Det bliver godt Jeg legede med børnene, krammede nogle af dem når de har brug for det og prøver at kigge på hvordan Rose gør det. Rose er bare en sej en, hun er døv og er bare så glad!
J
eg kan skrive mere, men nu er det nok for denne gang
Jeg kan ikke lave collager her, da det tager for langt tid. Men her er nogle stykke billeder:
To af skolens børn, som er glade for lego :)
Flere børn
skolen:
Mit værelse :)
Love
Nu har jeg været her i 4 dage, og der er sket så mange ting og jeg har fået så mange oplysninger – men begynder med at fortælle lidt om min flytur, ankomsten til Uganda, bolig osv.
Flyturen har været ret god, især maden på flyet var bare mums! Og dem der arbejder på flyet var mægtigt søde og gode til at hjælpe mig. Turen fra Amsterdam til Uganda var skønt – fordi jeg havde to pladser helt for mig selv! Så kunne sove rimeligt godt i et par timer. Så var det på tiden at vi landede – var meget nervøs. Det er et land jeg aldrig havde besøgt og jeg blev hentet af en som jeg aldrig havde set i real. Hvad fanden havde jeg dog gang i. Og får jeg mine tasker og visum? Men det gik fint med at få visum, også med at få mine tasker. Så tog jeg mig sammen og gik ud – der var masser af mennesker! Jeg gik bare rundt, og heldigvis stod Joel der med et papir med mit navn og hans navn. Han havde et par venner med. Det første jeg tænkte – Joel var lille! Vi kørte i mørket, hold da op hvor var det mørkt! Vi kørte igennem Kampala, videre til et slumområde. Svært at se i mørket, men så satte Joel hans venner af og kørte til en sidegade – hvor vejen var MEGA dårlig og kørte i ca 5 min, hvor vi så ankom til et område, hvor der var aflåst. Da vi kom derinde med bilen, var der ”rækkehuse”agtigt område, men meget mindre. Hans ”hus” bestod af en stue, et soveværelse og en udendørs køkken. Jeg fik hans soveværelse, og det har jeg dårligt samvittighed over! Toilettet er i mit værelse – og det toilet er….et hul i gulvet! Jeg var så træt og smadret, så sov med det samme.
Næste morgen så alting anderledes ud! Jeg fik lov til at sove længe fordi jeg havde en lang flytur. Solen var stærkt, og det var så varmt! Men Joel er god til at påminde mig hele tiden om at jeg altid skal have en vandflaske i min hånd. Han og hans venner sørger altid for at jeg står i skyggen Så skulle vi ordne praktiske ting mht. den danske ambassade. Vi kørte dog først hen til skolen og på vejen derhen opdagede jeg at vi rent faktisk bor i et slumområde, hold da op hvor er der mange primitive huse og markeder. Jeg blev helt overvældet over at se det. Mange mennesker glor også på mig som om jeg er et spøgelse – endda med munden åbnet. Joel fortalte at mange har aldrig set et hvidt menneske før. Det er da helt vildt!
Så ankom vi til skolen – altså. Der er tre ”huse”, et hus er til køkkenet og skoleværelse, det andet hus har vi kun et værelse – som er skolens kontor, hvor de to andre værelser lejes af andre mennesker og det tredje hus har vi to værelser som er til børnene og 2 af lærerne. To andre værelser lejes også af andre mennesker. Ikke alle børnene bor på skolen, da nogle af dem tager hjem til deres forældre. Har ikke antallet på hvor mange børn – men ca. 20 børn. Det afhænger af deres forældre.
Da børnene så mig, så kom de løbende ud. Det var helt vildt hvor glad de blev for at se mig! Og ville så gerne krammes og holde i hånden. Det gør de stadigvæk når jeg kommer. Joel fortalte en masse ting om det at være døv i Uganda. Det er så sørgeligt, døve har en meget lav status her i Uganda. Mange af børnene bliver gemt væk i forældrenes hus. De mener at få et døvt barn er Guds straf. Joel forsøger at samle mange døve børn, men han har ikke længere råd til at have flere børn gratis. Derfor er det vigtigt at forældrene betaler. Men desværre har mange forældre ikke råd eller vil ikke betale.
Børnene på skolen ser så glade ud og smiler bredt. Der er to drenge, der ikke er normalt. Den ene er hørende, men taler ikke og savler meget. Men han er glad! Den anden.. Joel fortalte at han havde hørt rygter om en dreng langt væk som ikke havde det godt. Så han valgte at tage hen til drengens hjem og fandt ham bundet til et træ bag hans forældres hus - hvor hans fødder og hans hænder også var bundet! Han havde aldrig været i bad og fik nogle gange ikke mad. Der blev jeg helt…. Hvad er det for noget! Men sådan er det desværre i Uganda – det er sørgeligt. Men Joel valgte at anmelde forældrene og tog drengen med sig. Han kan ikke gå normalt, han kan ikke tegnsprog – men han er glad og får lov til at gå frit rundt og spiser. Sådanne historier sker desværre for flere. Mange døve børn bliver ikke elsket af forældrene og bliver gemt væk. Eller nogle af børnene er blevet smidt ud af hjemmet.
Jeg havde gaver med til børnene, som de blev meget glade for. Lærerne fik dog papir og farvetusser, som de så kan bruge til undervisningen. Børnene fik lego og balloner – de blev helt vilde med lego
Joel og jeg tog hen til den danske ambassade, hvor vi fik vide at vi skulle bare gøre det online ;) Men pyt, så tog vi på en restaurant, hvor jeg fik for første gang ugandask mad, som smagte interessant ;) Fisk, bananagtigt mos og ris, som smagte udmærket.
Så tog vi hjem igen, hvor jeg bare slappede af og jeg var stadigvæk rundt på gulvet over den helt anden verden. INGEN af mine forventninger blev opfyldt, det er helt vildt! Der er meget meget fattigdom omkring mig, og det kan være hårdt at se på.
I går tog vi tilbage til skolen, hvor en dreng der blev MEST glad for legoen, havde bygget noget og viste den stolt frem til mig. Jeg tog billeder – for det skete igen i dag med samme dreng og flere af børnene. Det er hyggeligt at sidde på gulvet med dem og lege med lego, spil osv..
Vi tog hen til kampala – hold da helt ferie. Det er MASSER af mennesker – ALT FOR MANGE! Svært at gå igennem, men heldigvis havde jeg Joel! Vi vekslede mine dollars om til Ugandas penge. Og jeg fik en mobil, så jeg kan have kontakt med andre døve og Joel!
I dag skulle Joel ordne noget med hans onkel, så jeg blev sat af hos skolen. Rose skulle passe på mig – som Joel sagde. Jeg var nervøs, men det gik fint. Joel kom også 4 timer for sent – så det endte med at jeg blev der 8 timer. Jeg fandt ud af at jeg sammen med Rose skal undervise de yngste børn, som er ret cute! Børnene – alle børn – er samlet i ét værelse. Lidt besværligt nogle gange! Jeg skal starte i næste uge, spændende! Ikke alle børn kan tegnsprog, så det bliver noget af en udfordring for mig. Men glæder mig til at komme i en rutine. Det bliver godt Jeg legede med børnene, krammede nogle af dem når de har brug for det og prøver at kigge på hvordan Rose gør det. Rose er bare en sej en, hun er døv og er bare så glad!
J
eg kan skrive mere, men nu er det nok for denne gang
Jeg kan ikke lave collager her, da det tager for langt tid. Men her er nogle stykke billeder:
To af skolens børn, som er glade for lego :)
Flere børn
skolen:
Mit værelse :)
Love
søndag den 12. februar 2012
træt træt
Jeg hader at pakke - for hvad nu hvis jeg glemte det, hvad nu hvis osv. Men nu har jeg pakket, nu har jeg spist god mad sammen med min familie og nu har jeg sagt vi ses til mine ven/inder - det er på tiden. Om ca 10 timer flyver jeg væk... langt væk.
Snart starter mit evnetyr - følg med på rejsen
Love
Marie
Snart starter mit evnetyr - følg med på rejsen
Love
Marie
Abonner på:
Opslag (Atom)