Andet del

Hej alle sammen!

I dag har jeg igen været på skolen sammen med Rose. Rose og jeg skal undervise de yngste børn sammen, og de er delt op i to klasser. Den ene er baby class hvor der er 4 yndelige små piger på ca. 3-4 år og så 4 drenge – to af drengene er de specielle drenge som jeg har skrevet om. Den anden klasse er top class (don´t ask why) hvor der er 4 sjove drenge på ca. 6-7 år og en pige, som har specielle behov og hun er faktisk ca. 15 år. Det kan være svært at undervise på forskellige niveauer, nogle forstår det og andre ikke. Nogle gange underviser vi KUN top class, så kan baby class komme til at kede sig. En af de små piger er ret ny, hun kom dagen før og hedder Gift – en MEGET sød pige. Men hun var bange og ked af det, selvfølgelig. Hun er døv og kan ikke tegnsprog. Hun havde heller ikke set en hvid før, så det må være noget af en omvæltning for hende. Men hun får lov til at gå lidt rundt og se hvad skolen er for noget. I dag var jeg sammen med hende, og det går lidt bedre. Men hun kan ikke rigtigt forstå hvorfor hun skal sidde og tegne noget. Men det går fremad, nu ved hun at vi alle sammen er døve og bruger tegnsprog. Men det er stort for mig at se en sådan lille pige gennemgå dette alene, også selvom hun er blandt døve. Men det har hun ikke prøvet før, og jeg ved ikke om hun forstår at hun også er døv. På skolen bruger jeg også meget af tiden på at hyggekramme børnene, når de kommer og spørger om de må putte ind til mig eller vil de gerne bare have at jeg holder dem i hånden. Hyggeligt!

I går glemte jeg at fortælle at Rose og jeg skulle ud og købe noget, og det var første gang for mig at gå rundt uden at være i bil eller i selskab med Joel. Da vi gik, var der mange mænd der råbte og gloede. Men Rose var sej og gik bare videre hånd i hånd med mig. Joel fortalte dog at hun blev engang overfaldet så slemt at hun lå på hospitalet i 2 uger, men alligevel smiler hun og siger ”I´m happy”. Her spørger man HELE tiden ”How are you?” – ”are you happy?”. Rose blev overfaldt af én grund…. Fordi hun er døv! Sådan sker her I Uganda – man synes at tegnsprog er abesprog og at døve er fools. Sørgeligt.

Men det hele er stadigvæk helt overvældet for mig og det er hårdt nogle gange, men jeg må prøve det og tænke på at det skal nok gå. Hver dag får jeg nye oplevelser og nye informationer, som nogle gange kan være hårde at høre. F.eks. fortalte Joel at ikke alle døve børn har et navn, for man mener ikke at et døvt barn har værd nok til at få et navn! Det er skræmmende at tænke på! Derfor har Joel givet nogle af børnene navne – f.eks. drengen der blev bundet, han fik Jonathan som navn.

Mad her er – altså om morgenen spiser jeg bare yoghurt, selvom Joel vil have jeg skal spise mere ;) Frokost spiser jeg på skolen sammen med børnene, og maden er ikke SÅ god men okay og mætter meget, og det er jo det vigtigste. Børnene får ikke kød, men kun grøntsager og ris. Om aftenen er det forskelligt, nogle gange laver Joel mad, andre gange laver hans venner mad og jeg kan ikke finde ud af det. Ikke godt :) Joel har ikke en komfur, men bare blus hvad det nu hedder? Det man bruger til camping. Vi spiser meget æg her, og det er okay - men dog er æggene ret lyse! Interessant – altså blommerne.

Jeg mødte også en ny mandlig lærer, som nogle gange kommer og underviser på skolen. Han er SKIDE god til tegnsprog, blev helt forbavset. Han er bedre end Joel :O Hans forældre er døve, og han har undervist hørende i tegnsprog og endda undervise folk til at blive tegnsprogtolke, hvor sejt er det lige? Han var rigtigt sød og snakkede en hel med mig. Læreren hedder Samuel, og han underviser kun de større børn.
Børnene virker også glade for ham. En ting jeg ikke helt er vant til er, at børnene og Rose og andre kvindelige lærer går ned på knæ og tager fx Samuel eller Joel i hånd. For at vise respekt og taknemmelighed. Nogle af børnene gjorde det mod mig, og jeg er ikke vant til det. Så jeg anede ikke hvad jeg skulle ellers gøre ud over at smile og sige op med dig ;)

Forleden hvor jeg blev længe på skolen, ville en af de ældre drenge have lidt af min tid. Så vi satte os sammen, og så begyndte han at fortælle at han hver nat bliver hentet af Jesus op til himlen. Han forklarede hvordan himlen så ud med porten osv. Og hvordan Jesus så ud. Så sagde han at han til daglig snakker med en engel! Som faktisk stod foran mig lige nu, jeg blev helt…. Hvad?! Og han fortalte at englen havde set mig før. Og så begyndte han at snakke med englen – altså ud af luften og hans øjne bevægede sig som om han snakker med en. Jeg var helt… jeg anede ikke hvad jeg skulle svare til det, så sagde bare wow! Han smilede. Han fortalte at Jesus om natten fortæller ham forskellige ting fra biblen eller noget andre ting, som faktisk sker ifølge en lærer. Uhm, tænkte jeg. Men her tror man meget på Gud, og det respekterer jeg. Men det var en meget interessant oplevelse at snakke med drengen.

Mit skema vil i fremover se sådan ud:
Mandag – fredag: undervise de yngste børn til kl. ca. 12.30, hvor de får frokost og så er der legetid. Hvorimod de ældre børn har undervisning til kl. 17.00
Lørdag: slappe af og vaskedag for skolen, og for mig ved jeg det endnu ikke :D
Søndag: Kirke eller slappe af hjemme og tænke på Gud, som Rose og Joel fortæller.

Jeg ser virkelig frem til at få en rutine ind det her, for kan mærke at jeg har brug for at vide hvad jeg skal lave ;) Nu er det sådan… at vi vågner og snakker om hvad vi skal, så det bliver godt at vide hvad jeg skal, hvornår osv.

I dag – lørdag – vågnede jeg op til et tomt hus!? Joel var ude og ordne noget. Er ikke vant til at folk ikke gir besked eller komme MANGE timer for sent ;) Men Joel fortalte forleden at han havde købt et stykke jord, hvor han så vil bygge skoler og bolig til lærerne og børnene. Altså kun til døve børn. Han har lige købt jorden efter at have sparet op i 4 år sammen. Og det ville jeg gerne se! Så han og hans 4 venner og mig ud på en times køretur, og her kører man… vanvittigt! Men er ved at vænne til mig til det, men dog ikke. Vi ankom til stedet, og stedet ser helt uberørt ud. Dvs. der er høje græs, træer osv. Overalt. Han ville gerne vise hvor stort det var. Så fik jeg mine gummistøvler på (Tak Emilie!), og gik sammen med herrerne opad en bakke/bjergagtigt. Det var faktisk en hård tur, især fordi det var så varmt. Men det var hyggeligt at gå op, for mændene sang sammen og vi gik roligt og rytmisk opad. Så nåede vi det ”linje” der beskriver hvor stort område er. Hold da op….det var smukt! Vi stod alle sammen og kiggede ud på de smukke grønne områder. Joel fortalte dog at han ikke har penge nu til at få skolen bygget – han vil starte med én skole og en bolig, og forhåbentligt vokser det til flere skoler og boliger. Så gik vi ned igen, hvor nogle små drenge gav en bestemt frugt, som jeg aldrig har set før, som de har hentet ned fra træerne. Så vi sad sammen og spiste det. Det smagte interessant, havde aldrig spist det før. Herrerne havde det rigtigt sjovt og grinede hele tiden, og jeg sad bare og vinkede til de små søde børn. :)

Joel har altid besøgt af en ven eller flere venner – to venner af hans jeg ser ofte er Ibra og Ivan. De er ret gode til at lave mad :) Og de kan LIDT tegnsprog, og de hjælper Joel med forskellige ting mht. skolen. Så de kommer her og snakker, lave mad eller ordne ændringer for Joel.
Nu er vi hjemme igen, og der er intet strøm og vand! Pga. en stor storm! Strøm er jeg dog vant til, men der plejede at være vand. Uhauha :) I hygger jer sikkert i trygge Danmark! Men heldigvis har jeg min smarte pandelampe (tak igen Emilie :))

I MÅ meget gerne give lyd fra jer, kunne være awesome – også hvis I har spørgsmål!

Love