onsdag den 6. juni 2012

When the world turns grey – We live life in full color


When the world turns grey – We live life in full color


Nu er jeg kommet til mit sidste indlæg.

Nu vil jeg skrive sammenfattende hvad jeg så heldigt har oplevet

-          Være med til en introduktionsfest – en introduktion af familierne i forbindelse med bryllup.  Være med til en dåb

-          Være hjemme hos forældre til døve børn

-          Besøge Roses familie langt ude på landet

-          Fået mulighed for at møde en masse mennesker, som jeg aldrig vil glemme

-          Undervist på en skole med skønne børn – som altid vil være i mit hjerte

-          Spist en masse gode mad i nærhed af/sammen med dejlige mennesker

-          Set grøntsager og frugter jeg aldrig havde set før

-          Kørt på motorcykel uden hjelm!

-          Boet i en lille og fattig landsby fyldt af superseje mennesker

-          Set en masse smukke natur

-          Taget til zoo i et land med fritlevende vilde dyr

-          Levet uden strøm og vand mange gange og på irriterende tidspunkter gange

-          Selv vaske alt tøj, sengetøj og håndklæder i hånden J

Hvordan det er at være døv i Uganda

-          Skolen er IKKE gratis

-          MANGE døve børn i Uganda ved ikke at der er andre døve, og tror at de er de eneste døve

-          Mange døve børn kan ikke tegnsprog

-          Mange døve kender ikke deres rettigheder og deres muligheder for fremtiden

-          Mange døve er ensomme

-          Mange bliver sat til at være ”slave” hjemme hos deres familie

-          Døve bliver set som Guds straf

-          Forældrene gemmer nogen gange deres døve børn væk

-          Nogle forældre binder endda deres døve børn fast og giver dem en dårlig eller ingen mad

-          Mange forældre vil ikke betale deres døve barns skolegang – de vil hellere bruge penge på deres hørende børn

-          Mange mennesker i Uganda tror at døve er dumme og ikke kan lære noget

-          Døve bliver set som aber

-          Mange døve bliver slået eller overfaldt

-          Mange døve piger bliver misbrugt af hørende mænd – de lokker med penge.

-          Mange døve bliver sat til beskidte job for få penge – fx at grave lort op fra kloak.

-          Livet som døv i Uganda er rigtigt hårdt på næsten alle områder



Dog er skolens motto : I can do all things – og det er en rigtig god måde at opmuntre børnene til at tænke på fremtiden, og hvad de vil være. Mottoet er skrevet på bagsiden af børnenes skole t-shirt. Så børnene husker det hver dag – og det gør jeg også.

Der findes selvfølgelig nogle gode forældre, der elsker deres døve børn – men bestemt ikke alle. Én mor til et barn har gået på kursus og lært tegnsprog. Men hun er den eneste forælder jeg har mødt, der kan tegnsprog. Der findes også fædre og mødre, som interesser sig for deres børn og spørger ind til deres skolegang og hvad de kan gøre.



Hvad jeg har lært

Jeg har lært en masse ting, som er svære at skrive ned

-          Selvom folk her er fattige, er de glade, hjælpsomme, imødekommende og smiler ofte

-          At det er besværligt at være lærer i Uganda – der er fx ingen kopimaskiner, så man kan ikke lige kopiere noget. De skriver alt i hånden og flere gange

-          Døve har dårlige muligheder for at leve godt i Uganda

-          Mange mennesker – især børn går sultne i seng

-          Man hjælper hinanden meget her

-          Selvfølgelig er der mange der stjæler eller laver kriminelle ting – de gør det som regel for at overleve

-          Set hvordan ananas vokser! J

-          At tage til lægen er ikke gratis – derfor dør mange mennesker af bl.a. af malaria!

-          Piger – også døve piger – bliver altid spurgt om de ikke skal snart giftes. Mange bliver gift ret ung her, og det er sådan her. Døve piger især – fordi de ikke kan betale for at gå i skolen – så de bliver hurtigt gift med en, som så har ansvaret for økonomien og ikke forældrene. Ikke alle bliver gift godt – nogle bliver mishandlet eller tvunget til at blive hjemme hele dagen.

-          Der er så megen fattigdom her – hver dag ser man tynde voksne & børn, mennesker der ikke har et hjem, mennesker der virkeligt prøver at sælge deres grøntsager eller frugter for at overleve.

-          Personligt har jeg bl.a. lært at være tålmodig. Dem der kender mig godt, ved at jeg ikke er ret god til at vente, stå i en kø osv. Men nu er jeg blevet bedre til det.

-          Jeg har også lært at tage chancer – før var jeg nogle gange en bangebuks, men nu er jeg blevet modig i forhold til at kaste mig ud i noget jeg ikke kender til.

-          Selvom folk er meget fattige er der alligevel så meget kærlighed. Det er helt vildt! Jeg kan føle varme og kærlighed fra de mennesker jeg møder. De er så positive, selvom der er meget lort i Uganda. De kan lære os danskere meget – jeg har også lært at være positiv og prøve at tage alting med et smil. Hvad du ikke dør af, gør dig stærkere – så sandt!

-          Jeg har lært at blive meget bedre til at sætte klare grænser for hvad jeg vil og hvad jeg ikke vil – så bare vent alle sammen!



Opholdet her har givet mig et nyt syn på livet – ja det lyder som en kliche. Men det er sandt. Jeg har prøvet at leve sådan i 3½ måneder og er så imponeret over at folk kan leve og overleve sådan her. Livet i Danmark er luksus i forhold til livet her, og det må vi alle sammen huske på når vi brokker sig over små ting og bagateller.

Folk her er også ret overrasket over at der findes døve hvide mennesker! De spørger mig om jeg kan skrive, om jeg har en uddannelse osv.  

Jeg anbefaler ALLE at tage et frivilligt arbejde i 3. verdenslande  - man får mulighed for at tænke mere over sit liv, hvad man kan og hvad man ikke kan – og så er det en god fornemmelse at være med til at gøre en forskel – stor eller lille.



Siden dengang jeg var lille, har jeg altid villet redde hele verdenen – nu har jeg opdaget at man ikke kan redde hele verden – men man kan gøre en lille forskel.

Der kommer flere billeder på bloggen, når jeg kommer hjem til Danmark



Jeg vil være skolen, Joel, Rose, lærerne, børnene og andre mennesker i Uganda evigt taknemmelig – for at de har taget mig til dem, lært mig nye ting og viste mig det ”rigtige” Uganda som en turist aldrig vil opleve.



Både overskriften og den sidste sætning jeg vil skrive om lidt er fra en reklame om i tvet – som jeg elsker, fordi det beskriver Afrika så godt!

When the world worries about the future – one billion Africans are sharing a coke <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar