14

Sorry folkens, ved godt at jeg ikke har været så aktiv på bloggen. Det er fordi i de sidste 2 uger har bare ædt en masse god mad, hygge sig med Rose, tage på ture omkring der hvor jeg bor osv. Det gider I da ikke høre på? J Men i denne uge er der sket en stor ting og så vil der også være billeder i dette indlæg.

Døve unge mennesker

I går (onsdag) var jeg blevet inviteret til et arrangement, som jeg ikke vidste meget om. J Rose og jeg tog af sted i klædt samme tøj. He he! Folk gloede på os, men sådan er det. Vi kom til stedet hvor vi skulle mødes med Robert, som inviterede os. Stedet viste sig at være en døveskole! Jeg var glad for at se en anden døveskole. Denne gang var det en meget større skole! Der var dog ingen børn, da det jo var skoleferie endnu. Men nogle ansatte var der. Rose kendte en ansat der, ham faldt jeg i snak med. Vi kom der tidligt, så han og jeg snakkede i 2 timer. Mens Rose farte rundt. Manden hed David, og var lærer og altmuligt mand på skolen. Han gik selv på skolen for mange år siden. Det var sjovt at snakke med ham! Han forklarede som skolen – som mange skoler i Uganda – har de haft problemer. Bl.a. med en dum rektor, der brugte pengene på egne ting. Men nu har de fået en ny, som er meget bedre. Der går ca. 200 elever! JA 200 elever! Derfor har de mange ansatte – ca. 36 lærere. Desværre er det fleste hørende lærere, som ikke er god til tegnsprog. Der er også 4 døveblinde elever. Ikke alle elever bor på skolen – nogle af dem. Så foreslog David at han kunne viste mig rundt og forklare. Det ville jeg gerne, så vi to gik rundt og han forklarede en hel ting. Viste mig sovesale, klasserum, døveblindes område, lærernes værelser, rektorens hus osv. Det var sjovt at se – mødte også en japanske ung kvinde, som arbejder frivilligt på skolen. Hun skulle blive der i 2 år – har nu været der i 1 år. Hold da op! Det var sjovt at møde hende – hun er hørende.

Så pludselig var der MANGE unge – men mest unge mænd. Var lidt forvirret, da Robert så forklarede at det var et møde om en større arrangement de skulle holde for at fejre de unge mænd og de sponserer som har hjulpet dem. Det viste sig at de unge mænd sidste år var med i Kenya hvor de vandt (fodbold)– især over Kenya. Uganda har det samme måde med Kenya, som vi danskere har med Sverige ;) Og nu har regeringen fået øjnene op for døve i Uganda, så det var et skridt for døve i Uganda. Der ville komme en vigtig mand for Uganda til arrangementet. Unge mænd var fjollede og glade, det var sjovt at møde unge mennesker. De fik sodavander og ged på pinde for at fejre det. Jeg skulle også stå op og forklarede hvem jeg var foran de mange unge mænd – uha! J Så gik vi ud i solskin og drak sodavander og spiste ged. Det var rigtigt hyggeligt, og jeg var glad på de døve unges vegne. Robert er formand for døve ungdomsforbund i Uganda, og jeg har mødt ham et par gange. SÅ skulle vi hjem – det var en lang tur hjem. 2 timer! Pga. trafikken. Så vi var hjemme sent om aftenen, smadret, men glade! J

Love