fredag den 6. april 2012

Tiende!

Kære I søde mennesker, som har sendt pakker til min dejlige mor. TAK! Det er skønt at I vil sende tøj og sager til de søde børn her.

Nu har jeg snart været her i 2 måneder – det er da helt vildt! Føler at tiden bare flyver af sted!

I denne uge har det været eksamener på skolen – mine små børn skulle også til eksamenerne men med lidt hjælp fra Rose og jeg. Vi forklarede hvad de skulle, så gik de i gang med det. Rose og jeg har jo Top class og baby class, så det er to forskellige typer eksamener. Men i alt er det 5 eksamener i hver klasse– sprog 1, sprog 2, health habits, matematik og social dev. Det har været sjovt faktisk, følte mig lidt magtfuld :P, da jeg skulle rette opgaver, finde point og så lave %. Det har dog været hårdt, for vi har altså 10 elever og jeg har også været på skolen over 10 timer i tre dage træk. Det har dog været godt for mig at prøve og det har også været hyggeligt at være sammen med andre lærere, som også skulle lave rapporter, rette eksamener osv. Agnes har meget erfaring med skolen, så hun hjalp os i begyndelsen – hvordan vi skulle regne point osv. Hun er bare god!

Rose og jeg hjalp også de større klasse – hvor vi forklarede hvad sætningen betød og tjekke om de skrev det rigtigt. Men vi måtte jo ikke hjælpe – men det har været svært for eleverne at forså hvad de skulle. Så vi brugte tegnsprog, og det hjalp en del. Jeg hjalp en pige med matematik – altså kun oversætte sætningen til tegnsprog, og hun fik 87% rigtigt. Det er da flot, ik? :) Matematik er lidt anderledes her, men måske er det bare mig. Vil spørge min kære far om det når vi mødes. Men alle børn i alle klasser skal lære at læse bedre, og jeg ved at de sagtens kan! :)

Efter eksamenerne skulle vi i gang med rapport om hvert enkelt barn, og Rose og jeg diskuterede meget om ”han er god til det, men ikke det andet, osv”. Der er billeder på rapporten – fx et billede hvor der stod ”games” – om barnet var god til at lege med andre børn eller finde på lege. Så havde vi farver, som vi brugte. Hver farve har en betydning – rød = excellent og brun: need improvement. Vi skulle også skrive kommentarer til hvert enkelt barn – fx at barnet opfører sig pænt, men har brug for at øve sig i farver.

Så nu på tirsdag får eleverne deres eksamener og rapport med hjem til deres forældre. Så forældrene kan se hvordan det går i skolen. Børnene får også et hæfte med opgaver i, så de ikke bare leger i hele ferien. Det er da en god ide. Et par opgaver hver dag, så de husker hvad de har lært.
Men dog er der allerede nogle børn der er taget hjem :( fik ikke chancen til at sige farvel – de skal på ferie i en hel måned. Vil komme til at savne dem, men skal jo se dem i begyndelsen af maj. Det bliver skønt!

Der vil komme billeder i det næste indlæg!

God påske <3

Love

Ingen kommentarer:

Send en kommentar