Om søndagen spurgte Joel om jeg ville med i kirken, men han kunne også mærke at jeg var for smadret. Jeg har været ude og lavet noget HELE tiden siden jeg kom hertil. Så han foreslog at jeg blev hjemme og slappe af. Det er også fint med mig. Var alene hjemme og prøvede at rydde op og gøre det mere hyggeligt for mig i værelset. Jeg er (ved det er langt ude, men :)) meget glad for mit lyserøde sovedyr jeg har med fra Danmark. Emilie foreslog det, og nu forstår jeg det godt. Nogle gange kan det være rart at man lige kan kramme sit sovedyr :)
Det øsede ned igen! Intet vand og ingen strøm, agrh. Men det går nok. Min pandelampe – I <3 you. Jeg har endnu ikke set et eneste hvidt menneske her – helt vildt mærkeligt! Der er gået en uge nu! Joel har ikke et spejl, så jeg aner faktisk ikke hvordan jeg ser ud! For jeg har et lillebittet spejl, som jeg bruger. Men ved ikke om jeg ser nogenlunde ud. Ha ha :) Joel fortalte desuden at det faktisk er kun 2 måneder siden at han havde lejet denne bolig! Han boede før på skolen og siden da et andet sted, men der blev han bestjålet flere gange. Så han valgte at få dette sted. Det er jeg glad for, for må indrømme at det er trygt at vide man er i et aflåst område.
En ting jeg tænker meget over – er at folk her i Uganda er meget hjælpsomme! De vil gerne lave mad, rydde op, følge dig, hente noget eller sådan noget. Det er meget interessant at vide at selvom man er fattig og prøver at overleve, så har man overskud til at hjælpe hinanden. Det er noget at tænke over! F.eks. kom der en mand ved 21 tiden og fortalte at en gravid kvinde er meget syg og skal på hospitalet, og hun bor 85 km væk. Joel tog straks af sted sammen med Ivan. Det er noget man ikke kan sige nej til fortalte Joel.
Om mandagen var det præcist en uge siden jeg forlod DK! Jeg skulle starte med at undervise børnene – men kom for sent ;) Ibra havde lånt Joels bil – så måtte vente på at han kom tilbage med bilen igen. Så tog vi af sted til skolen – og der var glade børn at se :) Men …. En lille pige, Leticia var der ikke, hun tog tilbage til sit hjem langt væk. Og det var lærerne kede af – så der var en dårlig stemning, også det at lærerne var trætte af at lave mad på skolen. De følte at der skulle være en anden der kun lavede mad – så de kunne koncentrere sig om børnene og at undervise. Men det er svært at skaffe en, også pga. økonomien. Men håber at det kan komme til ske.
Jeg kan endeligt børnenes og lærernes navne!
Babyclass:
•Gift (Den nye pige)
• Pavine
• Benitor – hun er rigtigt dygtig!
• Leticia
• Patience
• Umaru
• Timothy (ham der savler meget ;))
• Same
• Johanthan, ham som jeg har fortalt om.
Top class:
• Faisal
• Isaac
• George
• Jackson
• Saidat
P1:
• Moureen
P3:
• Devis
• Mary
• Bahalairne (ham der er vildt med lego)
P5:
• Florence
P6:
• Fatuma
• Rehema
• Derik (ham der fortalte om drømmen)
Lærerne:
• Samuel
• Rose
• Faridah
• Ratifah
• Agnes
Kan lige fortælle at jeg i dag ved skolen, skulle skrive noget på tavlen… at der kom noget ud at hullet ved tavlen og ned i min bluse, jeg tænkte at det bare er noget papir eller sådan noget. Men da jeg rystede min bluse.. kom der… en kakerlak ud! For helvede, så blev jeg helt skræmt og ville løbe væk! Men Rose og børnene grinede, så jeg måtte bare blive stående og smile. :D Men sådan er det her, der er masser af insekter overalt! Ved min seng, toilet, osv. Nogle gange er der en edderkop på mit hoved, som Joel roligt tog og lagde den på jorden. Argh! Men det er noget jeg er nødt til at blive vant til! ;)
Joel ringede så til Leticias forældre og spurgte hvorfor, men de svarede ikke. Så om tirsdagen skulle vi af sted til forældrene og prøve at overtale dem at vi kan tage hende med hjem. Vi skulle køre med bus langt langt langt væk. Vi tog hen til Kampala, hvor der er et busområde med masser af busser og MANGE mennesker! Var helt overvældet, men Joel kendte jo til det og fandt hurtigt en bus. Men vi skulle vente til at alle sæder var optaget før vi kunne køre. Det tog ca. 4 timer at komme dertil til en lillebittet by. Der tog vi hen til byens apotek, hvor pigens forældre boede. Moderen var ret sød og meget glad for datteren, hvor faderen ikke intet ville gøre med datteren pga. hun er døv. Ret trist. Spiste god mad og snakkede med folk om at jeg er hvid og DØV. Der var en der aldrig havde set en hvid der var døv. ;)
Men det endte med at vi fik pigen hjem – og hun var så ked af det og græd i begyndelsen af vejen, og det gjorde ondt at høre på hende! For jeg forstod godt hvordan det føltes - kom til også savne mine søde forældre ekstra meget. Hvis hun blev hos familien, så ville hun jo aldrig lære noget og lære at udvikle sit tegnsprog. Så det var det bedste – og hun er kun 4. Men til sidst faldt hun i søvn og vi kørte stille i mørket – hold da op manden kørte meget hurtigt! ;) Men på vejen var det smukt at kigge ud – altså ikke da det blev mørkt ;) Men der var grønt overalt! Dagen efter skulle vi i skolen, og jeg skulle undervise. Folk var glade for at se Leticia, og Leticia var også glad. :) For resten nu bor Lecitia hos os – og det er hyggeligt! Selvom hun de seneste to nætter har været trist og fik lov til at sove hos mig ;)
I dag er det fredag – og jeg er så smadret! Efter en uges undervisning og en tur langt væk – men jeg kan godt lide at undervise. Det er selvfølgelig svært nogle gange, for nogle lærer jo hurtigere end andre. Men må lære at give hver en det samme opmærksomhed. I dag underviste jeg topclass i mat, men det endte med at jeg var nødt til at lige tjekke om de forstod 1, 2, 3-10. For nogle af dem gættede bare ;) Men nu ser jeg på mandag, om de kan huske det. He he :) I dag tog jeg også billeder af børnene, som skal bruges til Joels hjemmeside, hvor folk kan ”vælge” et barn, som de betaler skolegang, mad osv. for. Spændende!
Her er nogle billeder!
Turen og byen hvor pigen boede:
Børn - nu er der kommet et par ældre børn med :)
Mor efterlyser et billede af mig, men har ingen indtil jeg så dette billede i kameraet, som Joel tog. Ved jeg er hvid, men får ingen mulighed for at tage sol og det er også ligemeget! :) Det er ikke det jeg er kommet for!
Håber at I får en dejlig weekend.
Love
Ps. I det næste indlæg er besvarelse af spørgsmålene.
Hej Marie!
SvarSletDu skrev om at nogle kan betale for deres skolegang via. Joel's hjemmeside, men kan man lade sig gøre at hvis (mig) vil giver lidt penge til et barn's skolegang eller er det kun for dem der bor i Uganda? Eller hvordan? Hvad koster det at betale for en skolegang?
Pas godt på dig selv!
Kæft mand som minderne væltede frem. Havde også et ubehageligt møde med en nasty edderkop i Ghana :D Men du oplever laaangt meget mere i forb. med børnenes skolegang, det er ikke mærkeligt at du vil komme til at knytte dig så meget til dem. Og det er sikkert endnu mærkeligere at skulle hjem igen og bare efterlade det hele bag sig. Men er så spændt på hvordan der går og om du oplever og bidrager meget mere end det du allerede har gjort.
SvarSletDet med pandelampen, ja jeg fortryder lidt at jeg ikke gav den væk til nogen i Ghana. Følte ikke at jeg kunne give det til den rette person, for hvis jeg gav den til en(f.eks en elev), sker der jo en forskelsbehandling.. suk... alligevel ikke let, for jeg føler mig nærig fordi jeg beholdte den, men det er nok lettere med Joel når han i forvejen har en vigtig rolle i dit ophold og har gjort meget. Der er nok ikke let/billigt at finde disse slags luksusvarer i Afrika.
Og tak for dit svar på mine spørgsmål :D Så Rose stammer selv fra Uganda? (troede altid at hun er amerikaner eller such... fjollede mig)
Keep the good work, Marie! :D