Vand:
Som skrevet før henter børnene hver dag vand, og det ikke er bare en gang om dagen. Et par gange om dagen. Børnene fra ca. 9 år og opad går en lang tur ned for at stå i køen og hente vand. De har hver sin dunk – som er ret tunge når vandet er i. Men de er jo vant til det. Jeg prøvede den første tur at bære en dunk. Jeg svedte hele vildt. Ha ha :) Men efter det kom jeg nogle gange med sammen med Rose for at holde styr på børnene, også hjælpe/opmuntre dem. Rose sørger altid for at det er tidligt om morgenen og om eftermiddagen, hvor solen ikke er på sit højeste. Her er et par billeder af turen – børnene er også gode til at hjælpe hinanden, som I kan se på et af billederne. Hvor de holder hinanden i hånden. Hver gang jeg er nede ved vandet, så glor folk simpelthen på mig. En gang var der nogle ældre elever, og en af pigerne prøvede at kommunikere med mig. Ha ha på ”hjemmelavet” tegnsprog. En af drengene spurgte om vi ikke kunne være kærester, måtte takke nej tak ;) Men ja folk glor på mig – men det er jeg efterhånden vant til, så jeg vinker bare. :D
tøj
Jeg vasker mit tøj på min måde! Men.. her! Prøv at se på billedet. Her er der tre ”skåle” med vand, hvor man først vasker tøj med sæbe, igen med sæbe og så til sidst skyller man tøj. Børnene gør det selv – Moureen som er 10 år vasker tøj for hende selv og de to små piger. Rose og Mary hjælper til nogle gange, som I kan se på billedet. Drengene vasker også selv sit tøj - men nogle gange må Rose og Faridah lige tjekke om de gør det ordentligt. Ha ha :D Nu sætter jeg mere pris på min kære far, der vasker al mit tøj i DK. Men dog er det jo en luksus når man har en vaskemaskine :D de små piger skal lære at vaske deres undertøj – for undertøj skal man jo helst selv vaske, ikke også? ;)
Bananjuice
Skrev forleden om bananjuice. I hele mit liv har jeg aldrig hørt om bananjuice! Og sådan at det ikke er moset! Joel forklarede hvordan man gjorde – man havde små bananer, hvor man tog dem ud af skallen og så brugte man græs til at presse dem som billedet med Joel. Volia, så kom der juice ud af det. Det smagte helt overraskende fint – men kan ikke drikke to glas. Et var nok. :) Men det var sjovt at prøve – og på en eller anden måde kom jeg tænke på min søde lillebror, da jeg drak juicen. Ha ha – men det var helt specielt at sidde, drikke juice og se på den smukke grønne udsigt. En oplevelse jeg aldrig vil glemme.
Solopgang
Solopgang – jo. Joel sagde om mandagen at vi skulle tidligt op om tirsdagen. Skulle være på skolen kl 7.00, da han skulle til et møde kl 8.00. Det var fanme tidligt! Men stod op, så sagde Joel at han ville vise mig noget. Hvad tænkte jeg – det var mørkt! SÅ kørte vi opad en ”bjergagtigt/bakkeagtigt”, hvor vi skulle gå det sidste stykke vej. Vi kom dog 5-10 min for sent, men synes at det var rigtigt smukt! Solopgang over slummen, man kunne se Kampala og andre byer. Det var helt fredfuldt, synes jeg. Der var også andre mennesker deroppe, og et par af dem har sovet der. For at kunne være tættere på Gud og kunne bede. Se på billederne! Jeg var helt mundlam, jeg elsker solop/nedgang. Synes at det er noget af det smukkeste på jordet. Også selvom man er i en slumby.
heks
Heks – ja. Hvad er dog det? Nogle gange vågner Leticia skrigende op og vækker mig, hvor hun så peger på forskellige steder i værelset. Men kan ikke se noget! Må altid tage hende i mine arme og sidde lidt med hende for at kunne trøste hende og hun så kan falde i søvn. Fortalte det til Joel, hvor han fortalte at forældrene (også i Leticias tilfælde) når de opdager at deres barn er døvt, så tager de barnet med til den lokale heks for at ”kure” døvhed. Men heksen bruger hjemmelavede ting, og de er ofte farlige. Det er sørgeligt! Men nogle gange fører det sådan at børnene vågner skrigende op og tror at de kan se noget farligt. Joel mener at det er dæmoner de kan se. Det er synd for børnene at de skulle gennemgå noget ubehageligt. Nogle af børnene har endda ar efter besøg hos heksen. Jeg har set det på et barn – ar for livet. :(
Håber at I alle sammen har haft en dejlig weekend.
Love
Ingen kommentarer:
Send en kommentar